Beskrivelse
Her er ejendommen for jer, der drømmer om at bo på landet med åbne marker og grønne enge som nærmeste naboer, men samtidig tæt på Vrå, der frister med en velrenommeret skole, gode dagligvarebutikker og et aktivt foreningsliv. Når man ankommer til ejendommen, imponeres man af det hvidpudsede stuehus med det sorte tag af nyere dato og det velholdte ydre. Huset er opført i 1907, men er løbende renoveret og istandsat. Renoveringen har forvandlet det smukke, gamle stuehus til en lys og moderne bolig med et skønt lysindfald og en gennemført stil. Med til ejendommen hører også 1,2 hektar jord samt to store udbygninger, der er indrettet som stald og lade. Her er der mulighed for at etablere flere hestebokse, hvis det ønskes, ligesom man let kan ændre indretningen, så den passer til en anden pladskrævende hobby. Mulighederne er så godt som uendelige. Når man træder ind ad hoveddøren, mødes man af et nydeligt bryggers med lyse klinker på gulvet og plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Herfra går man videre ind i det store, flotte køkkenalrum, der er husets naturlige samlingspunkt i det daglige. Rummet er indrettet med et praktisk klinkegulv, et lækkert køkken fra 2010 med hvide køkkenelementer og højkvalitets hvidevarer i rustfrit stål samt masser af plads til selv et stort spisebord, hvor familie og venner kan samles om måltiderne. I åben forbindelse med alrummet finder man en hyggelig stue med store, østvendte vinduespartier og udgang til haven. Endelig byder stueetagen på et flot badeværelse med bruseniche, et dejligt soveværelse, et kontor, et stort fyrrum med plads til stokerfyret fra 2013, der holder varmeregningen nede, samt et velindrettet værksted. På første sal er der et stort, uudnyttet loftrum, der nemt kan omdannes til adskillige flotte værelser. Udenfor får køber glade af den nærmest eventyrlige og meget solrige have med gamle træer og egen frugthave. Her er der skabt en skøn, grøn oase, der indbyder til afslappende stunder i solen….