Beskrivelse
Her er chancen for, at mærke historiens vingesus og blive ejer af et Sydfynsk fristed, når det er bedst!
Det er os en udsøgt fornøjelse hermed at introducere interesserede købere for den helt enestående mulighed for, at erhverve sig denne omfattende og i særklasse unikke historiske ejendom.Denne dejlige gård i Svanninge emmer af fortællinger fra en anden tid og er gennem tiden blevet renoveret nænsomt.Historien om “Bystævnet”, “Pumpemagergaarden” – eller “Stævnegården” som den rettelig hedder, nævnes første gang i år 1664. Bygningen har haft mange funktioner igennem årene, hvor der fx kan nævnes Svanninges gamle bystævne, hvor landsbyens bønder satte hinanden stævne, når Oldermanden blæste i sit horn. Her drøftedes landsbyens ve og vel i fællesskabets tid, og hver gård havde sin egen sten, hvor gårdmanden kunne sidde under møderne. Bygningen har været Kro. Og ikke mindst hjem for Fynbomaler Fritz Syberg og hans kone Anna. Begge er landskendte kunstnere og er udstillet i Faaborg Museum og andre kendte danske museer. Som sagt emmer huset af fortællinger – og det fornemmer man hurtigt, når man går rundt i huset.Her er muligheden for at bo og leve i noget helt særligt!Atmosfæren i huset og haven er i højsædet. Her er tale om en unik plet, hvor natur, byliv og ejendom supplerer hinanden på den bedst tænkelige måde! Her er de bedste muligheder for at dyrke friluftslivet i den sydfynske natur, have sin båd liggende i den hyggelige lystbådehavn i Faldsled eller Faaborg, og stedet rummer mulighed for kreativ udfoldelse, ude som inde, med mulighed for erhverv, B&B, atelier, udstillinger eller noget helt andet, som netop I drømmer om.Allerede når I triller bilen ind af den flotte gårdsplads, bliver I ramt af ejendommens ubeskrivelige charme. Det flotte bindingsværk, stråtaget, sprossevinduerne, de gamle smukke døre, samt de mange andre indtryk byder velkommen, mens hovedbygningen imponerer i samspil med ejendommens smukke og helt ugenerede have.Charmerende og moderniseret stuehus på hele 262 m² i et plan.Det rummelige stuehus har lys og bedårende indretning med en behagelige stemning. Udover det rummelige og håndsnedkererede landkøkken med spiseplads, med loft i kip, findes i åben forbindelse to dejlige stuer, den ene med loft i kip. Foruden disse store og unikke leverum, tilbyder huset endnu en stor stue med specieldesignet ovn, som er muret op og derfor minder om en masseovn, samt flot sildebensgulv. I forlængelse af stuen er soveværelse med skab og adgang til eget badeværelse med marmorfliser og bruseniche. Grundet de mange kvadratmeter, er huset velforsynet med værelser, ligesom der findes flere badeværelser, vaskerum, viktualierum og lille kælder. Endvidere findes der to store stuer som tidligere har været galleri. Disse er i dag registeret til erhverv, men vil kunne laves om til bolig, alt efter eget ønske. I forlængelse heraf findes en separat gæstelejlighed med 3 værelser, tekøkken, egen indgang, bad m.m.Parklignende have på i alt 3.463 m²Den 3.463 m² store have er ubeskrivelig smuk med mange gamle blomstrende træer, buske og blomster. Man bliver via små snoede stier ført igennem hele haven, og undervejs møder man flere hyggelige lækroge, idyllisk gårdhave, terrasser, carport, flere gode udhusbygninger og meget andet. Her kan man udfolde sig kreativt, hygge med venner og familie eller bare nyde naturen og hinanden. Der er plads til det hele! Søger i ro? Så kom og mærk stemningen og harmonien på matriklen.Hvor meget ved du om Svanninge?Svanninge og hele området har en masse af byde på, her kan bl.a. nævnes golfbane, skole, fitness, sportshal, i nærområdet er friskole, vuggestue/børnehave, charmerende kirke, koncerter, byfester og kort afstand til Faldsled Kro og den hyggelige havn, Naturcentret Trente Mølle, strand, og naturskønne Svanninge Bakker, også kaldet “De Sydfynske Alper”, perfekt til gå-/løbeture, eller mountainbike. Endvidere få kilometer til Faaborg og alle byens faciliteter.Lad os invitere på en fremvisning af denne skønne ejendom! Kontakt Nybolig Faaborg og aftal en fremvisning på tlf: 62611616 – vi glæder os til at byde Jer velkommen….