Beskrivelse
OMRÅDET:Musikbyen i København er i rivende udvikling og området har over de sidste år især vundet indpas hos det yngre publikum. Området byder på masser af lokale indkøbsmuligheder såsom COOP365 og Super Brugsen. Ydermere er du tæt på buslinjerne 7A og 2 S-togstationer, Strandparken i Valbyparken, det charmerende Karens Minde kulturhus, svømmehallen “Valby vandkulturhus”, opmagasineringsmuligheder, havnebadet på Sluseholmen og Havnebussen på Teglholmen. Den kommende metro “Sydhavnslinjen” har stop ved Mozarts Plads ca. 500m fra adressen og yderligere 4 stop i Sydhavnen. Så kan du derudover nyde en kop kaffe og en helt fremragende toast på café Rallys lige rundt om hjørnet eller nyde et glas vin i Sydhavnens Vinbar.EJENDOMMEN: E/F Seierøehus er en stor og veldrevet forening med i alt 239 lejligheder. Som beboer har man del i det hyggelige renoverede (2017/2018), lukkede og klimasikrede gårdmiljø med skønne opholdsrum. Ejerforeningen har fået energiforbedret ejendommen i form af et større projekt, der bl.a. indbefatter generel isolering af ejendommen, tætning af facade ved omfugning, efterisolering af etageadskillelse i kælder mm. Projektet er for nyligt afsluttet og det hele ser bare super flot ud!INDRETNING:Du træder ind i lejlighedens fordelingsentre, med god plads til overtøjet. på højre hånd møder du lejlighedens hjerterum, nemlig stuen med god plads til både sofahyggekrog og spiseafdeling. Her har du ligeledes direkte udgang til lejlighedens solrige altan der vender ind mod gården. Fra soveværelset er der garderobe plads og det er herfra du tilgår du bruseområdet. Køkkenet fremstår velholdt med hvide fronter, god opbevaring, samt plads til et mindre spisebord og to stole. Toilettet er fra entreen og istandsat med væghængt toilet og gode opbevaringsmuligheder på bagvæggen….