Beskrivelse
Ældre velholdt hus i stille villakvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/8 – klik på billede –
Et glimrende begynderhus til et par eller den lille familie, som drømmer om et bo med kort afstand til skole, daginstitutioner og byens faciliteter. Huset er gennem årene holdt omhyggeligt ved lige ved hjælp af professionelle håndværkere, så det vil give god mening at flytte ind og videreudvikle det og præge det med jeres egne ideer. Huset har en fin planløsning med to værelser, et stort spabadeværelse med gode adgangsforhold og bryggers ud til fordelingsgangen, som også fører ind til både stue og køkken. På den anden side af køkkenet er der et tredje værelse. Køkkenet er stort nok til at rumme et spisebord. Ellers deler det væg med stuen, så I kan vælge at etablere et åbent køkkenalrum, der vil få lysindfald fra tre sider.
Fra stuen er der udgang til terrassen og haven, der er blevet omlagt for nyligt, så den ligesom den indvendige del af huset er lige til at gå til. Der er flis i bedene, overdækket terrasse og god afskærmning til naboerne, så I har ugenerede opholdsmuligheder. Desuden garage og plads til to biler i indkørslen. Tilhørende er der også solceller som er med til at energioptimere boligen.
I kommer til at bo med nærhed til både grønne områder og byen, så I har det hele lige ved hånden. Skole, børnehave og vuggestue ligger i nærheden, og I kan hurtigt cykle til supermarkedet ABC Lavpris og videre til bager, apotek og lægehus og de øvrige forretninger, biografen og togstationen. Der er ligeledes et godt foreningsliv i Vamdrup, så I kan være aktive og skabe et socialt netværk. Desuden er det nemt at pendle til andre byer som Kolding….