Beskrivelse
Villaen ligger ganske godt for den unge familie, da nabolaget omkring Anlægsvej er børnevenligt og dejlig fredeligt. I kommer til at bo nær byens parkanlæg med tennisbaner, ligesom der fra villaen er gåafstand til dagligvarebutikker, byens station og til Kongsbjergskolen, idrætshallen samt Engsøens børnehave samt vuggestue. I oplandet er løberuterne fortrinlige, tog- og busforbindelserne er gode – både mod Esbjerg, Padborg og KBH, og så er der kun fem minutter til øst- og vestgående motorvej fra matriklen.Inden døre er boligen stemningsfuld og charmerende med pæne gulve, gavmilde lysindfald – og så er der rigtig godt med skabsplads.Det gælder også i det pæne, lyse køkken, der er indrettet med hvide elementer, fritstående køle- og fryseskabe og plads til et lille spisebord. Der er åben forbindelse til husets spisestue, som indbyder til samvær i de hyggelige rammer. Her er både brændeovn og en skøn glaskarnap med kig til baghavens grønne flor.Der venter jer endnu en dejlig stue et par trin nede – denne med et sydvestvendt vinduesparti med terrassedør ud til havens solrige terrasse.Fra denne stue er der indgang til forældresoveværelse med godt med skabsplads, mens boligens store badeværelse er placeret tæt herved – dette er lyst og lækkert med skibsplank i teaktræ på gulvet naturligvis med gummifuge samt varme underneden, ligesom der er godt med indbygget skabsplads.Villaens to lyse børneværelser er indretningsvenlige og begge med skabe. De er placeret overfor badeværelse nr. to, der ligeledes har flot skibsplank, brus og gulvvarme, mens husets lyse bryggers har plads til vaskefaciliteter og udgang til en overdækket tørreplads.Udendørs sættes sommeren i gang på haves dejlige, sydvestvendte terrasse med trappe ned til plænen, her er et fint kig ud over nabolagets grønne trætoppe. På den sydvestvendte plæne er der plads til leg og boldspil, mens der i forhavens indkørsel er en god carport med integreret skur/værksted….