Beskrivelse
Velholdt etplansvilla på blind vej i Nykøbing Sjælland
På Fjordvej 1 i Nykøbing Sjælland ligger denne velholdte etplansvilla, som rummer 143 kvm, der fordeler sig over en god planløsning. Her får I fire værelser, et badeværelse, et bryggers, et spisekøkken og en stor stue med udgang til den vestvendte terrasse. Hertil får I en skøn grund på 988 kvm, hvor I blandt andet får en carport og et udhus samt drivhus.I bosætter jer ganske praktisk her på adressen, for inden for gåafstand finder I alt fra skoven, skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder. Det samme gør sig gældende for Nyled Station, bussen og lystbådehavnen, som altid er et besøg værd. Centrum er ligeledes inden for nær rækkevidde, og her har I et væld af butikker, spisesteder og kulturelle oplevelser. Tillige er stranden blot 3 km væk, og nås derfor nemt på cykel. Villaen giver et godt førstehåndsindtryk, og indenfor venter jer et lyst og hyggeligt interiør. I træder indenfor via entréen, hvor I har bryggerset på venstre hånd. Dernæst kommer I til to værelser, og rundt om hjørnet har I badeværelset, der er udført med hvide fliser og en glasafskærmet bruseniche. I køkkenet er der rigtig fine skabsløsninger samt albuerum til madlavningen, og ved siden af findes stuen, der er særdeles indretningsvenlig. Her skaber brændeovnen og det gavmilde lysindfald fra vest en behagelig atmosfære, og endelig har I de sidste to værelser, som tilgås fra henholdsvis stuen og køkkenet. Den vestvendte fliseterrasse har glæde af aftensolen, og haven består primært af en nem græsplæne med smukke, blomstrende buske og bede og stor køkkenhave. I haven er der tillige masser af frugttræer og -buske. I får endvidere et drivhus samt to udhuse til praktiske formål.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….