Beskrivelse
UDLEV IVÆRKSÆTTER DRØMMEN!Ejendom med plads til børnefamilie og erhvervsmulighed! Beliggende i Foldingbro ved den gamle grænsedragning frem til 1920 ligger denne ejendom, der rummer mulighed for både bolig til en familie og et ret rummeligt erhvervsareal med kontor, toilet og diverse faciliteter til kundemodtagelse eller andre formål. Erhvervsdelen trænger til en kærlig hånd, men kun fantasien sætter grænser!Boligen er med en klassisk god planløsning til en familie med to børn. Her er soveværelse og to cirka lige store børneværelser. I alle værelser er der indbygningsskab. Badeværelset er af god størrelse og er placeret lige på den anden side af fordelingsgangen over for værelserne. I gangen er der ovenlysvinduer, og på den en side ad gangen ligger spisekøkkenet, der har forbindelse til et praktisk bryggers med en ekstra ind- og udgang. På den anden side ad gangen ligger vinkelstuen, som har plads til flere møbelgrupper og lysindfald fra to sider.Erhvervslokalerne omfatter et kontor og et disponibelt rum af fornuftig størrelse, som også fungerer som indgang til erhvervsdelen. Desuden er der toilet og to mindre rum. Grunden er på ikke mindre end 3.263 kvadratmeter og med flere parkeringspladser foran til gæster eller kunder, ligesom der er en del plads bagtil med mulighed for at indrette både opholdsarealer og alle mulige andre spændende udearealer til ophold og aktiviteter. Der er allerede en terrasse, der vender rigtigt i forhold til solen.Foldingbro er en lille landsby med to hundrede indbyggere. Den ligger fem kilometer fra Lintrup, hvor der er børnehus med pasning, skole og fritidsordning. I bor også tæt på Brørup, hvortil der kun er en kilometer længere end til Lintrup. I bor således centralt i forhold til flere af områdets byer.Der er også masser af naturoplevelser at se frem til her i Foldingbro, hvor I er tæt på Koneådalen. Fra den berømte kanonstilling i byen har I en fænomenal udsigt over det hele, ligesom der naturligvis er mulighed for at gå dejlige ture….