Beskrivelse
Charmerende sommerhus med stor naturgrund nær Aakirkeby
På Nexøvej 70 mellem Aakirkeby og Nexø finder I dette skønne sommerhus fra 1700, som præsenterer sig særdeles charmerende med sort bindingsværk og hvide bondehusvinduer. Indenfor venter jer et lyst og indbydende interiør, hvor de sjælfulde og karakteristiske detaljer stadig er beholdt. Den store naturgrund på hele 3.211 kvm ligger fuldkommen ugeneret, så I får det dejligste fristed. Birkely, som stedet kaldes, ligger for enden af en stikvej til Nexøvej, hvor der ingen naboer er i nærheden, så I oplever en helt særlig fred og ro. Både i Pedersker, Aakirkeby og Nexø er der indkøbsmuligheder, og alle tre byer kan nås på omtrent ti minutter i bil. I omkranses helt af markernes langstrakte vidder, og det lange kig ud over det bugtede landskab sørger for en skøn, idyllisk fornemmelse, som kan nydes overalt fra haven. Haven har græsplæne, et hav af træer og buske samt en garage. Et par steder titter klipperne frem, hvilket blot understreger den særegne, bornholmske natur. Indenfor venter jer 108 kvm, og I træder indenfor via den rummelige entré, og allerede her fornemmer I de landlige, charmerende detaljer. Bjælkeloftet findes i samtlige af stueetagens rum, og specielt i det åbne opholdsmiljø træder de flot i karakter. Brændeovnen bidrager ligeledes til det dejlige udtryk, og mod syd strømmer solen gavmildt ind gennem vinduerne og terrassedøren. To værelser tilgås via stuen, og ved entréen har I badeværelset. Endelig afrundes førstesalen med to værelser yderligere samt en stue/repos, som alle har loft til kip og fritlagte bjælker.Alt i alt et virkelig dejligt sommerhus med en fantastisk, ugeneret grund….