Beskrivelse
Flot og velholdt enderækkehus med bedste beliggenhed med plads til familien
OMRÅDET:Ud til grønne arealer og med bedste beliggenhed i bebyggelsen, tæt på både skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter og i et trygt og roligt kvarter, der huser familier med børn i alle aldersgrupper, udbydes nu dette velindrettede rækkehus. Her får I masser af naturligt lys, store og indretningsvenlige rum og en planløsning, der er perfekt til kernefamilien.EJENDOMMEN:I stueplan er pladsen prioriteret til fællesarealerne med et stort, lyst alrum, der fra stuen har udgang ti en skøn havestue og fra køkkenet til et praktisk bryggers. Her finder I desuden det ene af i alt to badeværelser. På husets førstesal er pladsen fordelt over boligens andet badeværelse samt tre gode og gedigne værelser, der alle er både lyse og rummelige. Huset fremstår yderst velholdt og her er indrettet med lyse materialer i et gennemgående tidsløst udtryk. Til huset hører både for- og baghave. I baghaven får I det absolut bedste udbytte af solen med en perfekt orientering mod sydvest samt en super lækker udestue med varme. Her er der anlagt hyggelig gårdhave med herregårdssten, hvor I kan nyde solen til langt ud på de lyse sommeraftener. I forhaven er der 2 x skur, carport og plads til at nyde morgensolen.Vi glæder os til at vise jer rundt….