Beskrivelse
På Hvidkløvervej 2C kan I blive de nye heldige ejere af et kvalitetshus, opført af Sonne Huse i 2004. På en udsigtsbeliggenhed som denne, hvor det blå vand, strandene nedenfor, Mols Bjerge og Samsø kan nydes, har huset noget at leve op til. Beliggenheden og kvalitet går hånd i hånd. Her er et gennemført materialevalg af høj kvalitet, som danner de perfekte rammer for en dejlig ferie året rundt. Indretningen af huset er perfekt – her er ingen spildplads. I store dele af huset er der lofter i kip og fra de fleste rum er der en udsigt, som kan nydes. De 3 gode soveværelser giver plads til hele familien, overnattende gæster og er perfekt til udlejning. Køkken/alrummet er i åben forbindelse, og her er udsigt fra køkken og stue, og direkte udgang til terrassearealerne. Når man har taget en morgendukkert ved stranden, så kan kroppen opvarmes igen i saunaen, eller man kan hoppe en tur i spabadet. Huset opvarmes med luft/luft varmepumpe og brændeovn. De syd- og vestvendte terrassearealer, som er delvist overdækkede, fuldender sommerafternerne på bedste vis og her er plads til hele familien. Her kan I sidde, og nyde solen, mens I kan holde øje med børnene ved badestranden, fra terrassen. Endvidere er haven plan med gode muligheder for plads til boldspil og leg. Gode og attraktive badestrande skal I ikke lede længe efter. Omringet af strandene på østsiden ved Boeslum, sydsiden ved færgehavnen og vestsiden ved Ahl, er her rig mulighed for, at bruge vandet og naturen aktivt i form af fiskeri, windsurfe, solbade m.m. Derudover ligger en af landets bedste mountainbike baner kun en smuttur fra adressen, og her er der ruter til alle niveauer. Her er skabt de perfekte rammer for en komplet ferie – inde såvel som ude. Huset udlejes gennem Novasol. Lejeindtægten var i 2022 kr. 60.189 ved udlejning i 11 uger. I 2023 er huset indtil videre booket med en lejeindtægt til ejer på ca. kr. 59.537 Udlejningsaftalen skal overtages af køber, men er ejerspærret fra 02/09-2023 til 01/06-2024….