Beskrivelse
Drømmer du om at skulle sætte dit eget præg på en bolig med mange smukke detaljer, så er denne villa på Lillehedenvej 16 lige noget for dig. Den 103 m2 stærke ejendom er fuld af muligheder for at du kan skabe dit eget hjem helt efter dit eget hoved, med en god planløsning til at rumme både enlige, par eller små familier.Når man nærmer sig fra vejen, byder det røde murstenshus med matchende tegltag velkommen indenfor i sit lune indre. En entré og en fordelingsgang giver adgang til alle rum i stueplan, hvor vi først kigger nærmere på køkkenet. De tidsløse moduler gemmer på masser af god opbevaringsplads., og du kan her etablere en lille spisekrog hvor du kan sidde og vågne over morgenkaffen inden du skal ud af døren. Den store vinkelstue giver dig i den grad mulighed for at folde dine Bo Bedre-drømme ud i livet. Den naturlige opdeling i rummet giver et godt flow og lysindfald på det charmerende mosaikparketgulv gennem de store vinduespartier. Hvad end du vægter en stor sofasektion til hygge og samvær, eller om du vil invitere hele familien over juleaften uden at mangle bordplads, så kan det klares her. Badeværelset er indrettet med alt det fornødne, og boligens faktiske soveværelse har en rigtig fin størrelse til både dobbeltseng og masser af skab.I villaen finder man også en god og fin kælder, hvor endnu et badeværelse træder frem, og det samme gør et funktionelt vaskerum, samt to disponible rum, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmuligheder.Og hvad så med beliggenheden? Den er da selvfølgelig også i top. Med kort afstand ind til centrum, stranden og havet, og Lillehedens flotte natur kun 10 minutters gåtur væk har du alle Hirtshals bedste steder lige ved hånden. Kunne det være noget for dig? Så står vi klar med en fremvisning.*Billederne er fra 2016…