Beskrivelse
I rolige og naturskønne omgivelser mellem Kaldred og Svebølle ligger denne veludnyttede villa på 99 m2, hvortil der hører en hyggelig have og flere udhuse. Her får I både gode, lyse rum at samles i, værelser i fine størrelser samt en anvendelig og praktisk kælder. Murstensvillaen fra 1961 fremstår flot med gule mursten, røde vinduesrammer og døre samt et velholdt, sort tag. Ved huset er der en muret garage, og derudover er der et stort, rødmalet udhus i træ, som giver jer mange talrige udnyttelsesmuligheder, da det er hele 51 m2. Villaens gode indretningFra entréen bliver I ført direkte ind i den flotte stue, som modtager lysindfald fra syd og øst. Vinkelstuen giver jer rigelig plads til at indrette forskellige steder at opholde jer såsom et læsehjørne og et sofaarrangement, og når I får gæster, kan I sagtens placere langbordet herinde. Tæt herved finder I det tosidede køkken, hvor I kan samarbejde om de store måltider. Der er også et badeværelse på etagen. Ovenpå får I to værelser at fordele mellem jer, og det største af dem har indbygningsskabe med skydedøre, hvilket ikke optager pladsen i rummet. Det andet værelse har også en god størrelse. Haven og den skønne beliggenhedDen store have er indrettet med mange forskellige krinkelkroge, hvor I kan nyde den ophøjede ro, der er i området. Ved det største udhus er der eksempelvis en sydvestvendt fliseterrasse, som er overdækket under udhænget. Læg dertil det store græsareal med plads til leg. I bosætter jer i Løgtved, som er omkranset af beskyttede naturområder, hvilket lægger op til mange gåture. I har fem minutters kørsel ind til Svebølle, hvor I finder skole, dagtilbud og indkøb, og skal I til Kalundborg, tager det blot et kvarter….