Beskrivelse
Her på Halmtorvet har du alt indenfor kort afstand. Her kan blandt andet fremhæves metrolinjen lige ned foran opgangen, Hovedbanegården, en næsten utømmelig liste af hyggelige restauranter og caféer langs Sønder Boulevard, Kødbyen, Istedgade og Halmtorvet og dagligvareindkøb i blandt andet Super Brugsen og Netto. Du bydes velkommen i en fantastisk taglejlighed med god udsigt over Halmtorvet og slipper for støj fra overboer. Lejligheden har et godt og naturligt lysindfald fra de mange vinduer. I entréen bliver man budt velkommen af de smukkeste plankegulve, som i øvrigt går igen i hele lejligheden. På højre hånd finder man det første værelse som har en rigtig god størrelse, som giver mulighed for at have seng, skrivebords- samt skabsplads. Fra værelsets vindue har man en utrolig udsigt til tagtoppene på Vesterbro. Køkkenet ligger i åben forbindelse med entréen og stuen og byder på lyse skabselementer, opvaskemaskine, køleskab og fryser. I køkkenet er der ligeledes et rigtig godt lysindfald fra vinduespartiet. Badeværelset fremstår pænt og velholdt og med en rigtig fin indretning, som byder på separat bruseniche og endnu et ovenlysvindue som sikrer en god og effektiv udluftning. Ved siden af badeværelset finder man lejlighedens andet værelse, som også har en god størrelse. Her er der igen mulighed for at lade fantasien sætte rammerne for indretningen. På den anden side af gangen ligger de to stuer en suite, som oser af hygge og varme. Stuerne fremstår i klassisk stil og er forbundet af de dobbelte franske døre. Her er masser af plads til at dele stuerne op som opholds- og spisestue. Fra den ene stue er der direkte udgang til den store sydvestvendte altan, hvor man virkelig kan få mange hyggelige aftentimer til at gå. Fra altanen har man udsigt så langt øjet rækker over tagene henover Vesterbro, Sydhavnen og Carlsberg Byen.Kunne denne bolig være dit nye hjem eller har du en bolig du overvejer at sælge? Kontakt os her på siden hvis du ønsker en fremvisning af denne bolig eller hvis du går i salgstanker og ønsker en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig.Se flere boliger fra ejendomsmægler på Vesterbro Estate Frederiksberg & Estate VesterbroFølg din ejendomsmægler Estate Frederiksberg & Estate Vesterbro på Facebook…