Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus tæt på havet
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/8 – klik på billede –
Flot sommerhus beliggende ca. 300 m fra Vesterhavet. Det hvidmalede træsommerhus er med decratag samt hvide plasttermoruder. Huset er opført i 2001 og er på 75 m2 samt fritliggende anneks på 11 m2 (Ej på BBR). Lille redskabsrum med vandvarmer. Stort terrasseparti mellem huset og annekset med godt læ.
Sommerhuset er indrettet med: Entré med store gulvklinker, lyst badeværelse med bruser, bordarrangement og håndklædetørrer. 2 soveværelser, køkken med lyse elementer og klinkegulv som er i åben forbindelse til stue med nyere brændeovn og alkove samt adgang til terrasse mod syd, hvorfra der er videre adgang til lille gæsterum. Hele sommerhuset er udnyttet til kip.
Fritidshuset er ikke udlejet. Alt bohave og indbo medfølger, på nær få personlige effekter.
Lildstrand er et idyllisk fiskerleje, hvorfra der stadig foregår erhvervsfiskeri fra stranden. Byen er omkranset af kæmpestore rekreative områder og statsplantage m.v. Her er fred og ro….