Beskrivelse
På Norgesgade 32 ligger et klassisk og fint A-hus, der blev opført i 1964 og som siden da har prydet blandt landegaderne. Villaen rejser sig i to planer, og her bliver I inviteret med indenfor til 175 velplacerede kvadratmeter, der fordeler sig over en fordelagtig planløsning for børnefamilien eller det moderne par, der er klar til at investere i fremtiden.Når I ankommer til denne 631 kvadratmeter store matrikel, bliver I taget imod af den rummelige indkørsel med tilhørende garage. I kan allerede nu godt begynde at glæde jer til den hyggelige have med en fin græsplæne, hvor der er plads til leg eller afslapning – desuden er terrassemiljøet rigtig skønt med både overdækket og åben terrasse, således I får mest muligt ud af udearealerne. Nu kan vi ikke trække spændingen længere, så kom med, når hoveddøren åbnes til entréen med god skabsplads. Herfra kan I tilgå badeværelset med separat bruseniche, fornuftig plads og udluftningsvindue. Modsat badeværelset nås køkken-alrummet, hvor der hersker en helt unik atmosfære, som komplementeres af de synlige bjælker. Fra alrummet nås trappen til førstesalen, men inden I udforsker dette niveau nærmere, skal I lige danne jer overblik over de resterende rum i stueetagen. I får nemlig et funktionelt bryggers, der er perfekt til alt det praktiske, såsom vasketøj og opbevaring, og slutteligt fås et afsides værelse samt et gangareal med adgang til yderligere to gode værelser. Førstesalen byder på en stor stue med et strålende lysindfald, loft til kip samt udgang til altanen med kig mod haven. Beliggenheden er der ikke noget at sætte en finger på, da I som sagt flytter til landegaderne med kort afstand til centrum, skole og indkøb – dette er blot få af fordelene ved beliggenheden. I finder Lilleheden Station inden for 350 meter, og er I mere til de maritime omgivelser, vil I nyde godt af det pulserende havneliv, der hersker i Hirtshals. Trækker de grønne nuancer i jer, inviteres I til en forfriskende gåtur i Folkeparken – kan det blive meget bedre?Kom selv ud og oplev dette charmerende A-hus – velkommen hjem!…