Beskrivelse
Pænt rækkehus i skønt seniorbofællesskab i Nødebo
Med en stilren facade i mørkegrå mursten og sortmalet træ præsenterer dette etplansrækkehus fra 2005 sig flot på Egebakken 8 i det nordlige Nødebo. Boligen har en velindrettet planløsning og er en del af et velfungerende seniorbofællesskab med et godt naboskab og et hyggeligt fælleshus. Her er tale om en stor, lys bolig på 149 m2 med gulvvarme, hvortil der i 2023 er blevet installeret ny gulvvarmestyring. Opholdsrummene er rummelige og består af et åbent køkken-alrum og en stue, som ligger afskærmet bag en halvvæg. Med over fire meter til loftet har disse rum en helt særlig stil og masser af lys, da der også er flere store vinduespartier samt tre udgange til terrasseområdet, så I om sommeren kan lufte godt igennem. Der er to pæne værelser, som ligeledes har udgang til terrassen, og udover et soveværelse giver det mulighed for at indrette for eksempel arbejdsværelse, bibliotek eller gæsteværelse. I hjemmet får I dertil et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers med egne vaskefaciliteter. Der er gode opbevarings- og skabsplads i både entre og og bryggers og ikke mindst i fordelingsgangen som har store rummelige skabe med skydelåger fra HTH. Rækkehusets udendørsareal er anlagt med en dejlig, flisebelagt terrasse med små bede og let beplantning. Haven ligger omringet af en fin hæk og rækværk, så der er både læ og privatliv. Derudover er der carport ud til vejen, hvor fronten af huset også står velholdt og flot. I får skøn natur og fuglefløjt lige i baghaven, da Danmarks ældste vilde skov, Gribskov, og Esrum Sø er en ganske kort gåtur fra adressen. Beliggenheden er derudover praktisk i forhold til hverdagens gøremål, da både Fredensborg og Hillerød er knap ti minutters kørsel væk, og her finder I blandt andet apotek, læge, bibliotek og indkøb. I er altså i kort afstand til alt, hvad Nordsjælland har at byde på….