Beskrivelse
Klitgårdsvej 5 kan nu blive jeres nye adresse. Her udbyder vi nemlig nu en veldisponeret etplansvilla, som ledsages af en dejlig, solrig grund – det her er kort sagt den ideelle ejendom for børnefamilier såvel som parret i alle livets stadier. Velkommen indenfor!Hoveddøren byder jer indenfor i et hyggeligt og charmerende hjem, hvis 147 boligkvadratmeter fordeler sig over en perfekt udnyttet planløsning, hvor der både er plads til samvær og privatliv. Der venter nemlig tre indretningsvenlige værelser med indbygget skabsplads, en voluminøs vinkelstue, et hyggeligt køkken-alrum med sydvendt udestue, et praktisk bryggers med egen indgang samt både badeværelse og gæstetoilet. Planløsningen er med andre ord udnyttet til perfektion, og der er endda mulighed for at åbne op mellem køkken-alrummet og stuen, hvis I ønsker ét stort og multifunktionelt opholdsrum. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at der er mulighed for at sætte jeres eget præg på hjemmet, selvom rammerne for en god bolig allerede er sat. Ejendommen ligger 860 kvadratmeter stor matrikel, og hvor I er sikret et skønt udeliv. Haven er indrammet af hæk, og her giver det store græsareal plads til leg og aktiviteter, mens terrassen indbyder til afslapning. Her venter der endda en hyggelig havedam, og som et ekstra plus giver drivhuset mulighed for hjemmedyrkede grøntsager. Tornby er det perfekte sted for jer, der drømmer om en hverdag i rolige, trygge og hyggelige rammer, hvor de yngste familiemedlemmer kan færdes på egen hånd. Villaen ligger i gåafstand fra skole, dagligvarebutikker, forsamlingshus, sportshal og togstation, og i bil tager det heller ikke andet end 5 minutter til både Hjørring og Hirtshals. Der er nem og hurtig adgang til motorvejen, hvilket er et plus for pendleren, og afslutningsvis kan vi glæde jer med det faktum, at I kommer til at bo blandt noget af landets absolut smukkeste natur med fx diverse mountainbikeruter samt Klitplantagen, der indbyder til gå- og løbeture….