Beskrivelse
SKØN FAMILIEVILLA I JYLLANDSKVARTERET
Hvem der bare kunne holde ferie altid. At sætte sig ud på sin terrasse med en kop morgenkaffe, at søge mod stranden på de varmeste dage, og at trives i venners lag – det må være livet. Du kommer farligt tæt på at gøre ferie til din hverdag på Haderslevvej 7 i dette flotte hus, der stemningsmæssigt læner sig meget op ad sommerhuscharme og feriehygge, så du kan skrue helt ned for tempoet, når du har fri.Hvidmalede vægge og lofter, der strækker sig mod kip, giver sammen med det store gavlvindue et helt fantastisk udtryk. Planløsningen udnytter de i alt 107 kvadratmeter rigtig godt, og her er således både blevet plads til hele fire værelser, entré, badeværelse, bryggers, køkken og ikke mindst et stuemiljø, der vinkler sig mod syd og får et unikt lysindfald af de mange vinduespartier. Netop stuen er også beriget med en brændeovn, der spreder hygge i vintermånederne, mens du helt fra det spæde forår kan åbne terrassedøren og indtage den lille terrasse med manér. Du har selvfølgelig alt det, der hører sig til i en praktisk hverdag, når bryggerset først kommer i stand med opbevaringsplads og vaskefaciliteter, mens køkkenet rummer både alt i hårde hvidevarer og masser af underskabe til opbevaring af tekander og Tupperware. Og når det er sagt, er det selvfølgelig også en mulighed selv at sætte gang i fantasien og gøre hjemmet til dit eget.Haven, som åbner sig op mod syd, er både solrig og uforstyrret. Så snart sommeren har gjort sit indtog, bliver få ting bedre end at sætte dig til rette under det gamle træs grene og blunde i sommervarmen, mens det er mere end oplagt at etablere en endnu større terrasse og udnytte grundens muligheder.Huset ligger i Jyllandskvarteret på en rolig og tilbagetrukket adresse, der ikke forstyrres i det daglige. Det betyder dog ikke, at du ikke nemt får hverdagen til at hænge sammen, for du er få hundrede meter fra biograf, tøjbutikker og fitness og under en kilometer fra skole og institutioner. Der er 1,5 kilometer til centrum af Helsingør, endnu kortere til stranden og ikke mindst meget nemt til motorvejen, så du er i København på ingen tid.Vel mødt!…