Beskrivelse
Arkitekttegnet 60er villa i Regattakvarteret på hele 220 etagemeter.
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/8 – klik på billede –
Nu udbydes denne spændende villa som er tegnet af arkitekt Holger Tangaa Hansen på hele 220 etagemeter. Ejendommen har været i samme families eje, siden den blev bygget i 1969.
Beliggenheden er i top på en af Bagsværds mest attraktive adresser i Regattakvarteret. Den ligger på en af de stille veje med få minutters gang til Hareskoven og Bagsværd Sø.
Villaen består af en entré med god plads til sko og jakker. Her er der også nedgang til kælderen. ?Derefter en fordelingsgang med tidstypisk og flot sildebensparket. Her er der adgang til 3 gode værelser med indbyggede skabe og alle med en skøn udsigt til haven. Desuden et større og lyst badeværelse med bruseniche.
Der er åbnet op fra køkkenet til spisestuen, igen med rigtig god plads, og et skønt lysindfald ud mod den sydvestvendte terrasse, hvor der er isat en meget bred terrassedør.
Dernæst den store stue, hvor det skønne lysindfald og view mod den store baghave og terrasse samt poolanlæg skal nævnes. Både i spisestue og stue er der flot sildebensparket.
Den sidste del af husets stueplan består af en afdeling med egen indgang, gennemgangs-værelse, et værelse samt gæstetoilet. Dette har været anvendt til liberalt erhverv, men man kan med fordel bruge det til en teenage- eller forældreafdeling.
Kælderen består af et viktualierum, et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder samt et praktisk rum med vaskefaciliteter.
Der er en rigtig god forbindelse mellem hus og have, med flere terrassedøre. Haven er et kapitel for sig, særdeles velholdt med flot beplantning, en stort terrasse- og poolområde, endnu en terrasse samt carport samt godt haveskur.
Området tilbyder rigtig gode skoler, fritidsaktiviteter, skovbørnehave, s-tog til København og gode indkøbsmuligheder. Naturen omkring Bagsværd Sø og Hareskoven er noget helt særligt. Mange har kanoen eller kajakken liggende klar til en tur på søen, eller sin mountainbike klar til en tur i Hareskoven.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Stenten 12. Ring og hør nærmere om hvad ejendommen og kvarteret kan tilbyde og bestil en fremvisning på 44494444, eller tilmeld dig åbent hus. Vi kan træffes alle dage fra kl. 8-22….