Beskrivelse
Grib en unik chance for at bo med en udsøgt vandudsigt. Vi præsenterer jer for en ugeneret fjordudsigt, en stor og veltrimmet grund og en skøn etplansvilla fra 2004, som består af 158 lyse kvadratmeter.Det kan være, at I er familien, der drømmer om en naturskøn beliggenhed og en indflytningsklar bolig, og det kan lige så vel være, at I er det etablerede par, hvor ungerne er fløjet fra reden. Hvorom alting er, byder villaen på tre gode værelser, hvoraf jeres soveværelse byder på eget badeværelse. Herudover disponerer hjemmet over endnu et badeværelse, et køkken med tilstødende bryggers samt adgang til to store stuer, som begge har udsigt til vandet. Særligt den sydvendte opholdsstue er værd at fremhæve; her er nemlig både gulv til loft-vinduer og loft til kip, som skaber en helt unik atmosfære. Lysere og mere luftigt bliver det vist ikke! Og vil I sætte jeres egen finish på de velholdte rammer, så står det jer naturligvis lige for.Som nævnt er villaen fra 2004, og den fremtræder tilsvarende gedigen i sine røde sten. Den 2.832 kvadratmeter store grund er prydet med trimmede buske og blomstrende bede, og her kan I gå på opdagelse i de mange hyggelige miljøer. Det er absolut den lange baghave, der brillerer allermest: Den skråner ned mod vandet, og da grunden går helt ned til fjorden, bliver det ikke nemmere at kunne dyppe fødderne, fiske såvel som at trække kajakken ud. Desuden er der en muret garage med integreret redskabsrum til ejendommen.Der er i allerhøjeste grad tale om herlighedsværdi, når man flytter til én af husene lige ud til Roskilde Fjord. I får nærmere sagt adresse lige i udkanten af fredelige Lyndby. Det er en rolig lille fjordby med havn, og samtidig er der hverken langt til byer som Kirke Hyllinge og Ejby, mens I kan nå Holbæk på 20 minutter i den ene retning samt Gevninge, Roskilde og København i den anden retning på hhv. ti, 15 og 45 minutter….