Beskrivelse
I den nordlige del af Randers udbydes nu denne høje stuelejlighed, som du helt selv kan få lov at forme og præge. Den regulære lejlighed står nemlig tom og uden køkken – du kan altså selv indrette og etablere lige præcis efter dine ønsker.Boligen disponerer over 45 kvadratmeter, der virkelig er godt givet ud. Helt uden spildplads byder den på en entré, det nøgne køkken, et værelse, en god stue med udgang til en lukket vestvendt altan samt et originalt karbadeværelse. Sidstnævnte vil du måske også modernisere og præge, nu når du alligevel er i gang, men mulighederne står dig frit for, og resten er lige til at indrette og flytte ind i. Alternativt er det også muligt at få etableret køkkenet inden indflytning efter dit ønske.Ejendommen står i et klassisk 70er-udtryk i sin gedigne stil med gule mursten. Omkring den er der græsplæne, blomsterbede og gode tilstødende parkeringsmuligheder. Desuden kan vi oplyse, at der hører depotrum til lejligheden, ligesom der er vaskerum i ejendommen. Det er imidlertid altanen, der tager flest kegler: Det vil fungere som et ekstra rum langt det meste af året med frisk luft fra de åbne skydevinduer og kig direkte ud i de grønne fællesarealer.I en radius af knap en halv kilometer fra hoveddøren har du rigtigt gode indkøbsmuligheder, fremragende idrætsfaciliteter, daginstitution og grønne stier. Desuden har du nem adgang til E45, samt bussen der holder 170 meter fra ejendommen, og den kan tage dig til Randers C på lidt over ti minutter.Sådan en lejlighed er både en god mulighed for den enlige i alle aldre såvel som for dig, der øjner en god investeringssag. Skal du høre mere? Så byder vi på en fremvisning….