Beskrivelse
Tænk at bo med denne udsigt! – at stå op til den hver morgen, og at komme hjem til den hver aften. Det får I nu mulighed for, med Lærkevej 6 i attraktive Kollund, som kan blive jeres næste hjem.Den formidable udsigt får I faktisk allerede når I træder ind i entréen, hvor de franske døre i køkken og stue giver et gennemkig ud over terrassen, fjorden og til Tyskland på den anden side.Villaens indretning byder på nævnte entré, gang med ovenlysvinduer, gæstetoilet og badeværelse. I boligens ene ende har I så en værelsesfløj med tre værelser – alle med indbyggede skabe og det ene desuden med rummeligt walk-in. Fra to af disse værelser kan I træde direkte ud på den skønne terrasse, som vi vender tilbage til om et øjeblik.I huset anden del er et godt brygges, praktisk viktualierum, køkken samt endnu et værelse – også dette med et walk-in. Endelig er her den kombinerede spise- og opholdsstue, hvor I kan sidde og virkelig nyde udsigten i fulde drag.Også fra stuen har I udgang til den mere end 100 m2 store træterrasse, som skal fremhæves for især én ting (udover den utroligt flotte udsigt, og at den er kæmpestor, naturligvis); herude kan I sidde fuldstændig ugenerede! Selvom I bor midt i et villakvarter, så betyder grundens udformning og villaens beliggenhed, at I får alt det privatliv, I kunne tænke jer.Haven er dejligt nem og kræver ikke ret meget af jer. Den tid I ikke bruger på havearbejde kan I så passende bruge på at nyde de dejlige omgivelser. Med kun 10 minutters gang til enten Kollund Strand og Kollund Mole, hvor der er roklub, men hvor I også kan gå på Gendarmstien, bl.a. gennem Kollund Skov, har I alle muligheder for dejlige naturoplevelser.Skolen og børnehaven ligger mindre end 200 meter fra jeres nye hjem, og I kan glæde jer over, at børnene trygt og nemt kommer hertil, uden at nogen større vej skal krydses. Ved skolen er der desuden boldbaner og tennisklub. Den korte afstand til grænsen (og dermed blandt andet Flensborg) samt Aabenraa, Sønderborg, Gråsten m.fl. lægger op til en måske lidt nemmere hverdag, som bare hænger godt sammen….