Beskrivelse
Totalistandsat villa i attraktivt område med Sæbygård Skov og Nellemanns Have som tæt nabo
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/2 – klik på billede –
Nu får I muligheden for at slå jer ned på en særdeles attraktiv beliggenhed i Sæby, nærmere bestemt Drachmannsvej 9. Udover en attraktiv beliggenhed får I et totalistandsat hus, hvor der er kredset om de flotte detaljer og hvor alt er endevendt fra inderst til yderst. Heriblandt gulvvarme i hele boligen, nyt el samt ekstra isolering på loft og i vægge, hvilket banker varmeforbruget helt i bund. I bosætter jer desuden i kort afstand fra Nellemanns have, hvor gåturen med hunden roligt kan nydes i naturskønne omgivelser.
På Drachmannsvej 9 kan vi byde jer velkommen til 97 veludnyttede boligkvadratmeter. Hvis I går og drømmer om en lys og lækker bolig, hvor alt står som nyt og lige til at flytte ind i, er denne bolig den helt rigtige for jer. Så snart I træder ind i entreen, vil I hurtigt fornemme den rolige atmosfære og det flotte håndværksmæssige arbejde, som er foretaget. De lyse klinker går sammen med flotte lyse gulve igen i hele boligen, for ikke at nævne de nye troldtektlofter, der giver boligen god akustik. I forlængelse af entréen træder I ind i køkken/alrummet, som er i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er fra 2015, men har i forbindelse med renoveringen i 2022 fået nye hvide låger. Her får I et lyst opholdsrum, hvor store vinduespartier mod syd og vest sikrer jer et fantastisk lysindfald. Mod syd er der desuden udgang til en fin lille træterasse i niveau med stuen, hvorfra der er nedgang til endnu en terrasse, som er flisebelagt. Boligen byder på 3 lyse værelser, hvoraf de to er indrettet med faste skabe. Derudover et stort lyst badeværelse indrettet med flotte snedkerelementer i egetræ samt en stor bruseniche. Udover boligkvadratmeterne finder I yderligere 20 ekstra kvadratmeter i kælderen, som ligeledes er blevet renoveret med troldtektlofter samt epoxygulv – helt perfekt til opbevaring.
Med de indendørs rammer på plads, er også de udendørs rammer bemærkelsesværdige. Boligen har i 2015 fået nyt tag og tagrender, mens det hvide netpuds er fra 2021. Vinduerne er fra 2007, men er i forbindelse med renoveringen malet sorte, hvilket soklen også er. Med en grund på 742 kvadratmeter, får I her masser af plads til at skabe de perfekte udendørs rammer for jeres familie. I får desuden en fin carport med tilhørende værksted, der giver hobbymanden masser af muligheder for kreativitet.
Vi glæder os til at vise jer de flotte nye rammer på Drachmannsvej 9!…