Beskrivelse
Skønt beliggende villa i Stoholm
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/8 – klik på billede –
Nu har vi fornøjelsen af at udbyde dette fine hus på en god beliggenhed på Liljevej i Stoholm. Her har du ikke langt til hverken indkøb, offentlig transport eller skole/daginstitution. Samtidig er boligen placeret i et roligt område på en lille lomme med 4 huse. Der er således plads til leg og aktiviteter både i den skønne have – men også på det lille, lukkede vejareal.
Huset er placeret på grunden således have og terrasse er orienteret mod syd/vest, og du har således glæde af solen hele dagen. De store træer skaber gode skyggepladser og læ i haven.
I huset bliver man budt velkommen i lille entre, som leder videre til spisekøkken. Herfra er der adgang til værelsesafdeling med badeværelse og to gode værelser. I forlængelse af køkkenet ligger den store stue med udgang til terrassen. Et tidligere værelse er blevet inddraget som spisestue, men ønsker man et ekstra værelse, kan dette nemt genetableres. Her er endvidere bryggers med direkte adgang fra carporten, således man tørskoet kan komme ind i huset. Her er endvidere godt skur i forbindelse med carporten.
Hele huset står oprindeligt, men pænt og velholdt. Her er således gode muligheder for at skabe og indrette lige præcis det hus, du drømmer om.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Liljevej 10….