Beskrivelse
I kan nu indstille boligjagten, for på Holstedparken 81 udbyder vi et 121 kvadratmeter stort rækkehus, der fremtræder lyst, pænt og veldisponeret. Med nøglerne til denne bolig kan I ligeledes se frem til gode og overskuelige udearealer – og beliggenheden er som skræddersyet til jer med børn, da der kun er få minutter til skolen, daginstitutionen, sportshallen og skateparken.Rækkehusbebyggelsen er fra 1978, og denne bolig ligger for enden af den lille række, og der er dermed tale om et af de eftertragtede enderækkehuse. Matriklen er 205 kvadratmeter stor, og den er anlagt med for- og baghave; forhaven byder på carport og en østvendt terrasse, mens den vestvendte baghave står med græsareal og solterrasse, hvor I kan nyde tilværelsen i private rammer.Boligen har en hyggelig og hjemlig atmosfære over sig, og I bydes velkommen i stueetagen, som fordeler sig over en entré, et praktisk bryggers med egen indgang, et gæste og et stort opholdsrum med plads til samvær – herinde ligger køkkenet (nyrenoveret fra 2021), spisestuen og dagligstuen ud i ét, og der er selvfølgelig direkte udgang til baghaven. Hjemmet afrundes med førstesalen, som råder over hele tre værelser og et nyere badeværelse. Huset ligger roligt og trygt, og nær hjemmet er der anlagt gode stisystemer, således at I nemt kommer til og fra dagens gøremål. Nabolaget byder på en dejlig atmosfære og grønne områder med flere legepladser, så familiens yngste medlemmer kan gå på opdagelse, og lige omme på den anden side af vejen ligger skolen, daginstitution, sportshal, fodboldbanen og skateparken, hvilket blot understøtter den familievenlige beliggenhed. Der er ikke dét, som området ikke har – der er eksempelvis 900 meter til Vallensbæk St. og butikslivet omkring, S-toget tager jer på godt 20 min. Til København, prikken over iet må være den korte afstand til Vallensbæk Strandpark og den nemme adgang til motorvejen, der tager jer hurtigt fra A til B….