Beskrivelse
Veldisponeret Eurodanhus fra 2007
I attraktivt nybygger kvarter i Nr. Lyndelse, ligger dette Eurodanhus fra 2007. Hækken er vokset godt op og du kan nyde privatlivet i haven fra første dag. Her er godt stisystem og nem adgang til natur, hvis du er frisk på en gå eller løbetur.
Fjernvarme er på vej til området og ejendommen her er også tilmeldt og har energimærke C.
Den klassiske og meget populære indretning, som passer til de fleste familier. Boligen byder på både pæn entre og stort praktisk bryggers med god opbevaringsplads. Køkken-alrum som ligger midt i huset og med gennemgående lys samt udgang til terrasse. Lyse låger, god skabs -og bordplads og alt i hvidevarer. Stor stue med lækkert parketgulv og plads til både spisebord og tv-stuen, hvis I ønsker det. Dejligt vinduesparti med skønt kig til haven samt brændeovn, som sørger for hyggen på de kolde dage. Boligen er naturligvis med gulvvarme overalt og lyse listelofter. Børneafdeling med 2 gode børneværelser og eget badeværelse med brus. Det 3. børneværelse eller måske kontor ligger i forbindelse med entreen. Forældreafdeling med soveværelse, walk-in og herfra direkte adgang til dejligt badeværelse, ligeledes med brus. Med en god gang maling, nye belægninger i værelserne og opfriskning så er ejendommen klar til at en ny familie flytter ind. . .
Stor sydvendt terrasse mod syd giver et skønt uderum og med sol fra morgen til aften, så kan du godt glæde dig. Haven er mest med græs og nem at holde. Indkørsel med fliser samt carport. Herfra kan børnene selv gå eller cykle i skole eller til Carl Nielsens Hallen, som ligger meget tæt herpå. En by i udvikling med godt foreningsliv, 2 skoler, børnehave og de daglige indkøb kan klares lokalt. Nem adgang til motorvej og Odense blot 12 minutters kørsel væk – hvad mere kan man ønske sig ?…