Beskrivelse
Rummelig villa med mange muligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/8 – klik på billede –
På rolig lukket villavej i Overlund, kan vi her præsentere en villa med gode muligheder for den pladskrævende familie.
Huset som oprindeligt blev opført som etplanshus i 1973 blev i 2000 udvidet med en stor og rummelig 1. sal, så vi i dag har en bolig på hele 226 gode anvendelige m².
I stueplan er der kombineret bryggers/entre, lyst badeværelse med både brus og kar, stort soveværelse med skabsvæg, 2 værelser, lyst køkken med spiseplads, og en dejlig stor vinkelstue med masser af lysindfald fra de store vinduespartier.
På første sal er der et stort multirum, et rum der er forberedt som badeværelse, et mindre depotrum, 2 gode store gavlværelser.
Er der ønske om et stort køkkenalrum er der rigtig muligheder for at sammenlægge køkken og en del af stuen, og er der behov for flere værelser kan dette snildt realiseres på første sal.
Desuden er der carport og udhus.
Grunden er på 931 m² og anlagt med indkørsel og stor nem have med stor græsplæne og dejlig vestvendt terrasse.
I gå/cykelafstand er der nem adgang til daginstitutioner, skole, gymnasium, alle indkøbsmulighederne i Overlund Centret, samt gode grønne områder….