Beskrivelse
Familievilla med skøn stor have og udsigt til trætoppe på den skønneste bugtede vej ved Vedbæk Havn
På den skønneste beliggenhed, – det smukkeste lille stykke bugtede vej med flotte gamle villaer i varieret stil samt duften af og synet mod Øresund, her hvor vejen simpelthen nærmest ender direkte i Vedbæk Havn!
En flot, gedigen og charmerende familievilla med masser af plads. Diskret fra gaden, men imponerende fra haven. En kæmpe park af en have. Dejlig ugeneret og med sol dagen lang. Ender ud mod Enrum Skov, så skovbrynets skiftende farver kan nydes året rundt.
Villaen byder på 3 smukke stuer en suite, hvor den ene er indrettet til pragtfuldt køkken/alrum. Eksklusive og lækre køkkenelementer i mørkt træ. Den miderste stue har kæmpe dørpartin mod haven, – smukt og giver masse af lys. Den sidste stue er en klassisk pejsestue med flot indbygget reol. Her er smukke sildebensparketgulve, højt til loftet, smukke vinduespartier, mv. Ydermere flot entre med gulvbelægning i læder, badeværelse, skabe samt trappe til 1. sal og hyggelig nedgang til kælder.
På 1. sal er der 3 store værelser alle med egen altan, 2 i soveværelset. Der er flotte gennemgåede Dinesen gulve, loft til kip og fritlagte bjælker samt badeværelse.
Funktionel, indbydende og højloftet kælder med teenagerum, bordtennisrum, depotrum, vinkælder og vaskekælder.
En dejlig stor have med kæmpe sydvendt terrasse i niveau med stueplan. Stor græsplæne til fodboldspil, trampolin og al mulig anden familiehygge. Flot stilrent parti mod gaden, dobbelt garage, lille gårdhave, mv.
En betagende beliggenhed med 100 meter til Vedbæk Havn, Øresund og badestrand. Samtidig gåafstand til Irma, Netto, Vedbæk Station, Vedbæk Skole og Trørød Hegn (hundeskov).
Vi glæder os til at fremvise for dig, – ring på 45 80 50 43 eller book her via siden….