Beskrivelse
Gotfredsminde 11 er et fremragende hjem for parret, børnefamilien og tilmed seniorerne, der ønsker plads til gæster. Fælles for klientellet er ønsket om et overskueligt og renoveret hjem, en lukket og dejlige have og sidst – men bestemt ikke mindst – en rigtig god beliggenhed i Over Romalt.Etplansvillaen står på en 861 kvadratmeter stor grund. Her får I både indkørsel, carport, skur og en stor, vestvendt have. Der er tale om en have, der er til for at nyde (og ikke for at yde), og den består af en stenterrasse med eftermiddag- og aftensol samt en stor græsplæne, og det alt sammen er lukket ugeneret inde af høj hæk.Villaen blev opført i 1978, men indenfor præsenterer den et moderne og lyst hjem. Boligen byder på 111 veldisponerede kvadratmeter, som udfolder sig på en entré med videre afsæt til husets vigtigste rum: køkken-alrummet, der er i åben forbindelse med stuen. Videre byder boligen på tre gode værelser, et badeværelse med både brus og karbad og slutteligt et totalrenoveret bryggers. Det byder på masser af skabs- og bordplads samt en rigtig god højde på vaskemaskine og tørretumbler. Nuværende ejer har i det hele taget haft travlt med en bred vifte renoveringer, hvilket I bl.a. kan se i Vordingborg-køkkenet fra 2017, i både klinke- og trægulvene og i spotlysene, som I finder i langt størstedelen af husets lofter.Det indflytningsklare hjem placerer sig for enden af en blind villavej, hvor naboskabet og sammenholdet er godt. Området er trygt og præget af rigtigt gode stier og varierende legepladser, hvilket vil tiltale børnefamilien. Hertil har I gåafstand til både friskole, institution, det aktive fritidsliv i hallen samt jeres nærmeste supermarked: en velassorteret Rema 1000. Og så kan I køre til Randers C på godt ti minutter….