Beskrivelse
Fireværelses lejlighed med altan og centralt beliggende
Med en attraktiv og populær beliggenhed i Haderslev ligger denne velindrettede fireværelses lejlighed og venter på en ny ejer. Lejligheden ligger på første sal, så I er hævet over gadeplan og kan se frem til en lang udsigt fra både stue og altan. Boligen byder på en planløsning, som er perfekt til en forælder eller et par med to børn eller til jer, der har brug for hjemmekontor og gæsteværelse. Udover de to værelser er her et større soveværelse. Badeværelset er strategisk godt placeret lige ved soveværelset. I får desuden et godt indrettet køkken, der ligger åbent til entréen. Fra entréen er der skydedør til en sydvestvendt stue, som er solrig, ligesom den har dør ud til den overdækkede og integrerede altan, hvor I har plads til et cafésæt eller en god læsestol. Lejligheden fremstår lys og med flere smarte løsninger. Det er i det hele taget en indbydende bolig med et lyst og lækkert badeværelse og et tidssvarende køkken med flot interiør. Beliggenheden er i den grad attraktiv i forhold til både at være hurtigt fremme ved byens mangeartede faciliteter og naturområderne. I kommer således til at bo tæt fjorden og Haderslev Dam, så der er alle muligheder for at gå afslappende ture med smuk udsigt til vandet. Det er også værd at bemærke nærheden til Gehejmerådens Sti, hvorfra I kan gå hele vejen til Haderslev Dyrehave med alle de enestående naturoplevelser, der ligger her og byder sig til. I kommer til at bo med kort afstand til dagligvareindkøb, da nærmeste supermarked ligger på samme vej som jeres bolig. Der er ligeledes gåafstand eller kort cykleafstand til mange af byens øvrige faciliteter, så I kan se frem til at få en nem og behagelig hverdag. I øvrigt er der busstoppested i nærheden af ejendommen, så det er nemt og bekvemt at komme rundt med offentlig transport. I har også mulighed for at parkere jeres bilen overdækket….