Beskrivelse
Velholdt og flot moderniseret villa i Kregme
I det dejlige og rolige boligområde Kregme finder I denne skønne og meget velholdte villa, der nu er klar til at byde en ny heldig familie velkommen.Boligen er super flot moderniseret og fremstår særdeles lys og indbydende hele vejen igennem. I bydes velkommen i entréen, hvor de flotte originale gulvfliser er bevaret. Herfra ledes I ind i husets hjerterum, som er den lyse og meget skønne stue, der er i åben forbindelse med det flotte og stilrene køkken med hvide skabslåger og træbordplade. Her er der god plads til at samle hele familien til hygge og de store vinduespartier ud mod haven giver et skønt lysindfald. Villaen indeholder hele fire gode værelser, et lyst og pænt badeværelse og et nydeligt gæstetoilet. Hertil kommer et godt og meget rummelig bryggers med egen indgang og et godt og praktisk viktualierum. Haven er et kapitel for sig og er virkelig skøn at gå på opdagelse i. Her er flere gode terrasseområder og hyggekroge, så det altid er muligt at finde en plads i solen til grillhygge og familiesammenkomster. Udenfor finder I også to gode og meget anvendelige værkstedsrum til haveredskaber og opbevaring.Villaen har en perfekt beliggenhed ikke langt fra cykelstien, som børnene kan køre sikkert afsted på til Magleblikskolen, sports- og svømmehallen samt fodboldklubben. Kregme har egen daginstitution og der er flere gode indkøbsmuligheder. Desuden er der kun ca. 10 minutters gang til Ll. Kregme Station, hvor I nemt kan tage toget til Hillerød og videre mod København.Endelig venter mange naturoplevelser i det smukke grønne område på den anden side af Strandvejen ned mod Roskilde Fjord. Her kan I gå mange dejlige aftenture og nyde solnedgangene over fjorden.Lyder dette som noget for jeres familie ? Så ring til os og lad os byde jer indenfor på Hyrdebakken 7 i Kregme.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…