Beskrivelse
LYS UDSIGTSVILLA MED PLADS TIL DET GODE LIV
DEN DEJLIGSTE UDSIGTSVILLA PÅ TOPPEN AF ST. RØRBÆKNu kan børnefamilien sætte det perfekte punktum for boligjagten med denne store, lyse udsigtsvilla, der placerer sig på toppen af St. Rørbæk, hvor livet leves med frit udsyn over hestefolde og åbne marker. I godt vejr kan I nyde et langt kig hele vejen til Roskilde, hvor I kan skimte spirerne på domkirken. Det er en udsigt, der får jer helt ned i gear, og I vil i det hele taget opleve en dejlig ro omkring jer, når I flytter ind på den lukkede vej. De søde naboer har boet på vejen i enten mange år eller lige siden udstykningen blev etableret, og det vidner om et sted, hvor I ikke vil flytte fra, når I først er flyttet hertil. Men har du børn så bare rolig, byen emmer af liv af masse af tilflytter med børn og der er en børnehave og vuggestue i gå afstand.Huset ligger trygt og godt for enden af stikvejen. Her er tale om en klassisk 70er-villa i gule mursten, og alt fremstår velholdt såvel ude som inde. Det var den tidligere ejer, der byggede huset, så det har kun været beboet af to familier siden opførelsen i 1972, og der er løbende lagt tid og kærlighed i diverse opdateringer. Villaen fik nyt tag og ny isolering i 2012. I 2011 blev der indsat ny brændeovn, og der er derudover renoveret badeværelse på førstesalen, som også har fået lagt nye gulve. Huset har fået udskiftet flere vinduer samt opsat gipslofter i de fleste rum. Derudover kan det nævnes, at entré og bryggers er lagt sammen til ét rum, ligesom de fleste radiatorer er skiftet og i 2022 blev der installeret et nyt gasfyr. Alle disse forbedringer efterlader jer et sundt og indbydende hus, som står klar til at danne ramme om jeres familieliv. Indendøre går turen gennem en bolig på 185 m2 fordelt over to etager, så plads er der nok af. Stueetagen rummer et værelse, et badeværelse, et spisekøkken og den dejlige stue, hvor brændeovnen spreder varme og hygge, mens udsigten sætter prikken over iet. Udsigten følger med jer op ovenpå, hvor førstesalen står klar med flere gode oplevelser. Tre værelser udgør etagen, og det ene har walk-in samt eget bad, mens et andet imponerer med smuk, smuk udsigt. Træd direkte ud til sol på balkonen, som også bliver jeres foretrukne spot nytårsaften, hvor himlen lyses op af det fantastiske fyrværkeri. RIGELIG PLADS TIL UDELIV OG HOBBYLIVVillaen indrammes af en 886 m2 stor grund, som også giver plads til ca. 80 bonuskvadratmeter i form af garage og udhus med et væld af indretningsidéer. Her er isoleret, og I kan udleve drømmen om alt fra fitnessrum til festlokale, værksted eller hobbyrum. Endvidere et cykelskur på ca. 4 m2. Herfra kan I også bevæge jer ud i en herlig have, som er nemt anlagt med terrasse, små bede og mulighed for, at børnene kan have både gyngestativ og legestativ samt spille bold. Der er skabt de bedste betingelser for et lykkeligt udeliv med den naturskønne udsigt som en trofast følgesvend. Udsigten har man også fra den overdækkede terrasse, som man kommer til ud fra køkkenet.EN PERFEKT DESTINATION FOR BØRNEFAMILIENMed natur i baghaven og et godt sammenhold i byen er St. Rørbæk en skøn base for familien. Her hilser man på hinanden og mødes til de mange sociale arrangementer, som beboerforeningen står for; heriblandt fastelavnsfesten, Sankt Hans-bål, sommerfest, juletræstænding og vinsmagninger. Byen har desuden børnehus og skolebus til Frederikssund samt fem minutter på cykel til Vinge Station. Også bussen tager jer til såvel Vinge som Frederikssund og Ølstykke, hvor S-toget findes, og på under en time står I midt i det inderste København. Der er desuden fine indkøbsmuligheder i de omkringliggende byer, som tæller Frederikssund, Ølstykke og Jyllinge. Alt det tilsættes den flotte natur, som lokker jer ud på løbe- og cykelture i det grønne. Kan I se jer selv i de dejlige rammer? Kontakt os allerede i dag….