Bolskovvej 5, 8660 Skanderborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Imponerende villa med optimal indretning, privat søbred og panoramaudsigt over Stilling Sø

I første række til Stilling Sø ligger denne anseelige ejendom og drager fordel af en forrygende panoramaudsigt over vandet og skoven. Villaen fra 2008 emmer af funktionalitet og kvalitet med en beboelse, der består af ét plan i særskilte sektioner. Planløsningen er ideel til den store børnefamilie, omend det også er muligt at genetablere huset til flere familier og gøre plads til hele tre generationer. Hertil hører en tredobbelt garagebygning med værksted, og frem for alt vil man værdsætte omgivelserne i det parklignende haveanlæg, der knytter sig til søen og den private søbred på over 100 meter. Ved søen er der et søhus med terrasse ud mod vandet, og et hvidt orangeri med muret sokkel flankerer gårdspladsen. Beliggenheden er fredelig og rig på natur, og der er få kilometer til alle byens bekvemmeligheder i Stilling.Udeliv med udsigtEjendommen er placeret på sydsiden af Stilling Sø, og både inde og ude får man glæde af det naturskønne panorama over søen og den frodige skovbevoksning, der omkranser den. Terrænet er kuperet, og villaen ligger højt på grunden, hvorefter haven skråner ned mod vandet. Synet af vandspejlet og skovens skiftende farvespil kommer derfor til sin fulde ret fra de højtliggende terrasser på nordvestsiden af bebyggelsen, men særligt også fra søhuset med terrasse ved søbredden kan man nyde udsigten uden forstyrrelser. Søhuset er tillige udstyret med køkken og et særskilt toilet, så det er oplagt at indtage aftensmåltidet i ro på kanten af søen eller invitere gæster på skønne sommerdage- og aftener.Ydermere færdes man ugeneret i den omfangsrige have, som er anlagt med græs og en masse stedsegrøn beplantning, hvilket gør den nem at holde. Vi skal ikke undlade at nævne de mange frugttræer, hvor du kan høste dine egne æbler, pærer, blommer, kirsebær, mirabeller samt brombær, blåbær og rabarber. I 2020 blev der endvidere anlagt et staudebed til at fremme biodiversiteten, og i kraft af den omkringliggende natur trives blandt andet rådyr, harer, egern, fasaner og fiskehejrer på matriklen.Lyst og kvalitetsbetonetAnkomsten til ejendommen foregår via indkørslen, som bugter sig ind gennem skovbevoksningen og munder ud i gårdspladsen mellem bygningerne. Her ses først og fremmest hovedhuset, og klos overfor supplerer den omfattende garagebygning med ekstra meget rum til pladskrævende hobbyer eller erhverv. For enden ligger det charmerende orangeri med vindruer og nektariner, som sammen med de to andre bygninger er med til at danne rammen om gårdspladsen. Der er solceller og solfanger, og takket være en opgradering af de vedvarende energikilder i 2023 har ejendommen fået energimærket A2015.Også inden døre er beliggenheden ved søen udnyttet til fulde, og allerede i entréen bliver man mødt af den storslåede udsigt til vandet lige fremme, hvor vældige vinduespartier sørger for, at naturen og sollyset trænger ubesværet ind i hjemmet. Ved entréen er der et badeværelse til rådighed med inventar fra Uno Form, og herefter træder man ind i den enorme stue, som forbinder de to fløje. Her strækker loftet sig højt til kip, og rummeligheden, lyset og udsigten kombineres således på optimal vis i dette rum. Bemærk også de lyse brede Dinesen-plankegulve, som er gennemgående i alle rum samt de flotte naturstensgulve af Jura Gelb i entreen, som man også finder i badeværelser, køkken og bryggers.Den nordøstlige fløj er allokeret til et køkken-alrum, et bryggers og en soveværelsessuite. Køkkenet er snedkereret, og de ekstra dybe massive træskuffer med indbyggede greb bidrager med en varm og kvalitetsbevidst atmosfære. Alle hårde hvidevarer er fra Gaggenau og Miele. I tilknytning til soveværelset er der et badeværelse med inventar fra Uno Form og Vola og et stort walk-in-closet/påklædningsværelse. Det store bryggers med vaskemaskine og tørretumbler er holdt i snedkereret hvidt inventar med praktisk stålbordplade, bred vask og med masser af skabsplads. I modsatte fløj er der indrettet en særskilt sektion til børnene med tre store værelser, et stort kontor samt yderligere et badeværelse. Denne fløj kan også bruges til liberalt erhverv eller etableres til særskilt lejlighed med køkken, da her desuden er egen indgang.Naturskønt og bekvemtMed privat adgang til søen er der mange muligheder for at dyrke aktiviteter på og i vandet, ligesom der er flere vandrestier og cykelruter i det fredede naturlandskab omkring Stilling-Solbjerg Sø. Samtidig er der kort afstand til alt det, en børnefamilie har brug for, i de nærliggende byer, Stilling og Skanderborg. Mulighed for skole både i Stilling og i Virring. Der er fem minutter til E45, og det tager blot 17 minutter at køre til Aarhus velassorterede udvalg af butikker, spisesteder og kulturliv.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bolskovvej 5 , 8660 Skanderborg13.950.000 kr.41.735 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.923 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 290 ㎡Grund: 17019 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 2008