Beskrivelse
Her får i en skøn og landlig idyl, med dejligt værksted, mindre end 15 minutters kørsel fra Faaborg, og nem adgang til Odense og Ringe.Man overser let dette charmerende og indflytningsklare hjem, som et lille hemmeligt sted, midt i den Sydfynske Natur. På Åbylundvej får I en fredfyldt oase, der åbenbarer sig. Her kommer ingen “ubudne gæster”, højst en fasan, den flotte havørn svævende over grunden, en hare eller et stykke råvildt. Her kommer I til at bo i fredelige omgivelser, grænsende op til et stort, åbent marklandskab og med masser af skøn natur i nærområdet. Herudover kan I se frem til at blive en del af et hyggeligt landsbysamfund med et godt sammenhold og mange spændende aktiviteter. I byen er der blandt andet et øllaug, en fodboldklub og et forsamlingshus, hvor der afholdes fællesspisning og julefrokoster. I øvrigt er der direkte busforbindelser til Faaborg og Odense fra hovedvejen, der ligger få hundrede meter fra ejendommen. Denne naturperle af et hjem, hvor natur og ejendom supplerer hinanden på den bedst tænkelige måde, får I ligeledes rige muligheder for at dyrke friluftslivet i et Danmarks smukkeste områder, og stedet rummer mulighed for kreativ udfoldelse, ude som inde. Endvidere kort afstand til Arreskov Sø og golfbanen ved Svanninge Bakker, hvor der ligeledes kan køres mountainbike, eller der kan tages en dejlig tur til bens, i den uspolerede natur. ~Ejendommen indeholder et moderne og tidløst køkken/alrum, med masser af skuffeplads, og gulvvarme i køkkenet, med kogeø og plads til at hele familien kan blive bespist. Ydermere rummer stueplan et dejligt stort badeværelse med gulvvarme og entre ligeledes gulvvarme, samt stort bryggeres med god plads til både vaskefaciliteter, overtøj og sko.På 1.salen finder man en lækker stor stue, hvor man har den dejligste udsigt via af det store vinduesparti, til åbne marker. Man finder også tre rigtig gode værelser, samt et flot og lyst toilet. Tilhørende ejendommen findes nem og solrig have, hvor der virkelig er plads til at børn kan være børn. Der er her både plads til trampolin, legehus, gyngestativ, boldspil og hvad hjertet ellers kan begær. Det dybe udhæng på boligens tagkonstruktion giver en dejlig overdækket terrasse, hvor man kan sidde og nyde roen ud på de sene sommeraftener. Endvidere findes dejlig stort og isoleret garage/værksted, med højt til loftet og stor port. Endvidere fyrrum. ~Drømmer I om en bolig på landet, med kort afstand til Faaborgs smukke by og alle dens faciliteter, dog stadig til en overkommelig pris, så er svaret her.Vi glæder os til at byde jer velkommen på denne dejlige ejendom….