Beskrivelse
Lys og lækker villa
Der er god plads i denne herligt lyse og særdeles velindrettede villa, der er løbende renoveret og med ny tagbelægning fra 2017. En del af boligen er tilbygget i en flot konstruktion med loft til kip. Der er 3,50 meter til højeste punkt, og tilbygningen indeholder et skønt soveværelse med terrasseudgang, badeværelsesmiljø og en stue, der har åben forbindelse til stuen i den oprindelige vinkelvilla. Fra stuen er der åbent til et ligeledes meget lyst køkkenalrum. Herfra er der også terrasseudgang, så der på alle måder er en god forbindelse mellem inde- og udearealerne. Børnene har deres egen afdeling med tre værelser og badeværelse. Desuden et praktisk bryggers med dør direkte til garagen.
Haven er lukket og ugeneret. Især terrassen, der ligger i læ af tre husmure, er et skønt opholdssted med lysindfald fra syd og vest, så I kan sidde her, så snart solen titter bare en lille smule frem.
Beliggenhed er attraktiv i forhold til de meste af det, man har brug for i dagligdagen. Børnene skal blot gå tre hundrede meter for at komme til skolen. I cirka samme korte afstand ligger der en børnehave og en vuggestue. Indkøb kan klares i ABC Lavpris, der ligger 1000 meter fra jeres bolig, og der er kun fem hundrede meter mere til stationen, så det er nemt at komme til andre byer med offentlig transport. Det er også i dette område, I finder byens øvrige butikker. I fritiden kan I nyde nærheden til de grønne områder ved åen. I kan kort sagt glæde jer til et lyst hus med en skøn beliggenhed….