Beskrivelse
Historisk ledvogterhus med stor have og terrasse
Tæt på landsbyen Farre, i naturskønne omgivelser, finder I på adressen Porshusvej 6 byens historiske ledvogterhus. Ejendommen, der er opført i 1900 og siden om-/tilbygget i 1994, danner rammerne om en hyggelig bolig på en 1.220 m² stor grund. Boligen har gennemgået en totalrenovering for omkring 10 år siden, hvor stort set alt er endevendt og udskiftet. Der er gulvvarme overalt i boligen ligesom huset fremstår velisoleret og byder på pæne, lydisolerende vinduer.Fra boligen er der kort vej til Farre, der er en hyggelig landsby, der ligger cirka 5 km fra Give. Udover et aktivt lokalmiljø med et godt sammenhold og med gode fritidstilbud – herunder også idrætsforening, kan I se frem til en by med dagpleje og forsamlingshus, mens der er skole i nabobyen. Der kører offentligt transport gennem byen til både Give og Vejle, flere gange dagligt. Bedre bliver det ikke.Huset har et charmerende og nydeligt ydre, der siden renoveringen er løbende vedligeholdt og nu fremstår i flot, nymalet stand – lige til at flytte ind i. Selve boligen er opført i to plan, hvor I inde finder 77 m² velindrettet bolig – og selvom det ikke er den største bolig, mangler her ikke noget. Dertil kommer det dejlige udhus, hvor I får yderligere 46 m². Her er garage samt velindrettet bryggers med plads til vaskefaciliteter mm. samt et badeværelse med bruser ( ej godkendt). Inde bydes I velkommen i entréen, hvorfra I får adgang til gæstetoilet samt boligens køkken, der er holdt i hvide elementer toppet af med en slidstærk bordplade – herfra træder I videre ind i den rummelige stue, hvor der er et godt lysindfald samt varmepumpe. På førstesalen afrundes boligen med repos, badeværelse med et charmerende koøje og et rummeligt soveværelse med garderobeskabe.Ude venter en dejlig flisebelagt terrasse mellem hovedhuset og udhuset, hvor der er rig mulighed for at nyde grillaftener der venter jer også en skøn have med blomster, planter og anden grøn beplantning samt bærbuske og ikke mindst højt til himlen og dejlig udsigt.Et indbydende hjem, som passer godt til den helt lille familie eller den enlige….