Beskrivelse
Indbydende villa med både stor have og skøn beliggenhed nær grønne område
Drømmer I om en rolig beliggenhed tæt på både skoven og naturen, hvor et skønt, veldisponeret og ikke mindst flot vedligeholdt hus giver jer gode muligheder for at kunne udfolde alle hverdagens aktiviteter? Så kan I med fordel rette blikket mod Svalebo 11, hvor denne indbydende etplansvilla netop udbydes.Hjemmets kvadratmeter fordeler sig på en god planløsning med en upåklagelig indretning, som giver jer hele tre værelser, to stuer en suite, et køkken, et badeværelse, et bryggers samt en rummelig entré med skabsplads. Værelserne placerer sig i hver sin ende af boligen, hvilket skaber god grobund for en separat forældre- og børneafdeling, såfremt I er en familie, der er udkig efter nye rammer; er der derimod tale om det pladskrævende par eller den enlige, er der ligeledes gode muligheder for at indrette sig både med kontor, hobbyrum eller noget helt tredje, som med sikkerhed vil falde i jeres smag. Mellem de to afdelinger ses de to stuer en suite med loft til kip og et skønt lysindfald, og de inviterer til at inddele i spise- og opholdsstue, hvortil det velholdte køkken giver godt med skabs- og bordplads til at kunne koncentrere sig om madlavningen. Hertil kommer et moderne badeværelse samt et bryggers med vaskefaciliteter, således at der ligeledes er taget hånd om hverdagens praktikaliteter.Villaen er opført i 1959 med en tidstypisk facade bestående af gule mursten og store vinduespartier, som sørger for et lyst og luftigt indre. Den store have omringes af tæt beplantede hække, der afskærmer jeres tilværelse, og på grunden ses et udhus med skur og udestue samt en række indbydende terrasser. Den ene terrasse er udført i træ og lægger sig til husets bagside, hvortil terrassedøren skaber en direkte forbindelse mellem stuerne og udelivet.Beliggenheden må siges at være helt i top, for her bosætter I jer i et roligt villakvarter med gå- og cykelafstand til både skole og indkøb. Det er dog skoven og naturen, der bliver omdrejningspunktet, for ikke langt herfra venter særligt Hareskoven, der med sine skønne stisystemer leder jer gennem områdets flotte natur….