Elmevej 16, 8420 Knebel

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderniseret fritidshus på stor grund ved Skødshoved Strand

I et attraktivt sommerhusområde på Mols, få skridt fra Skødshoved Strand, ligger dette indbydende fritidshus. Her er tale om en arkitekttegnet ejendom, som er gennemrenoveret i 2022 og udført i materialer af højeste kvalitet. Interiøret er lyst og rummeligt, og ligeledes er huset helårsanvendeligt. Hertil hører solrige og overdækkede terrassemiljøer, og haven er anlagt med græs og robuste plantearter, så den er nem at holde, ligesom den store grund er fyldt med muligheder i øvrigt. På matriklen færdes også vildtet, idet omgivelserne er præget af skov, marker og kystnær natur, og især den korte gåafstand til stranden og lystbådehavnen bliver med garanti værdsat.Sandstrand og seværdighederSkødshoved Strand er en populær badestrand i tilknytning til sommerhusområdet, som indbyder til både afslapning og aktiviteter på vandet. Der er en pragtfuld udsigt over Aarhus Bugt i vestlig retning, og således kan man betragte solen stige ned over bugten og Aarhus by. Skødshoved Havn giver noget liv til nærområdet, og her er der også en restaurant til rådighed. Derudover frister Mols med storslåede naturoplevelser og aktivitetsmuligheder på eksempelvis Helgenæs og i Nationalpark Mols Bjerge, hvor man kan opleve naturen fra flere vandrestier og cykelruter. Samtidig er der få kilometer til indkøbsmuligheder i Tved eller Knebel, og i den stemningsfulde by Ebeltoft er der et hyggeligt havnemiljø, spændende museer samt velassorterede butikker og spisesteder. Endelig er det oplagt at køre turen til Aarhus, hvis man søger flere af byens tilbud.Stor, overkommelig haveDet er på en anseelig grund for enden af vejen, at man finder dette velgjorte fritidshus. Ejendommen toner frem i sort med en træbeklædt facade, og på den markante tilbygning er gavlene beklædt med zink. Terrasser omkranser huset, så der er mange muligheder for at nyde både sol og skygge, og under overdækningen på vestsiden er der flere læfulde opholdssteder.Den omfangsrige have består hovedsageligt af græs, og omkring den rager høje træer til vejrs side om side med frodige buske. Udelivet foregår derfor ganske ugeneret. Ligesom huset er haven arkitekttegnet og anlagt med tanke på let overskueligt vedligehold, og samtlige planter er af den grund særdeles hårdføre. Gennemført feriehjemInden døre er huset spækket med lys, hvilket bidrager betydeligt til den behagelige atmosfære. Det bemærker man straks, når man træder ind i køkken-alrummet, der sammen med stuen udgør husets opholdsrum. I køkkenet strømmer sollyset ind ad ovenlysvinduerne, og i stuen, hvor loftet strækker sig næsten fire meter til kip, er det frem for alt de vældige vinduespartier i gavlen, der lukker lyset ind. Køkkenet fremstår funktionelt og er ideelt til fælles madlavning, og særligt den markante ø vidner om rummets funktion som samlingssted. Bemærk de gennemgående gulve, som består af henholdsvis keramiske klinker og egetræsplanker.Fritidshuset råder dernæst over tre regulære værelser og et badeværelse, og fra alle værelserne kan man træde direkte ud på den overdækkede terrasse i morgensolens skær.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Elmevej 16 , 8420 Knebel2.995.000 kr.28.524 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.800 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 105 ㎡Grund: 3832 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1984