Ejby Strandvej 9A, 4070 Kirke Hyllinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Imposant ejendom med panorama over Dejligheden og Bramsnæs Vig

I første række til Bramsnæs Vig på det sydvestlige Hornsherred ligger denne historiske ejendom højt placeret. Således er det frem for alt det enestående panorama over fjorden, Bramsnæs-halvøen og det sjællandske alpeland med Dejligheden, man her får fornøjelsen af, ligesom man kan stævne ud på vandet fra egen grund. Fjordvang, som er navnet på ejendommen, rummer en lys og tidssvarende beboelse, og den let skrånende grund er anlagt som en parklignende have. Der er masser af muligheder på denne matrikel, og tilkøbes nabogrunden, råder man samlet set over omtrent 17.000 kvadratmeter grundareal.Naturen i alpelandetFjordvang ligger i Ejby ud til Isefjord, hvor halvøen Bramsnæs rager ud i fjordens inderbredning og danner vigen, som man fra dette sted kan spejde frit over. Længere nede ad kysten mod syd er landskabet kendetegnet af “prægtige skove og dybe, kilderislende dale”, som Henrik Pontoppidan har beskrevet det, og også i dag gør egnen omkring Ryegaard og Trudsholm Godserne indtryk på dem, der færdes her. De såkaldte sjællandske alper byder på natur i alle afskygninger, hvilket inkluderer forblæste kystskove, strandenge, kuperede overdrev, vidtstrakte dyrkningsjorder, et væld af oldtidshøje, en ægte højmose og ikke mindst mange betagende udsigtspunkter over fjordlandskabet. Med bopæl her behøver man imidlertid ikke at tage hjemmefra for at opleve en sådan udsigt.Hornsherred er i det hele taget spækket med natur, maritim kulturhistorie og stemningsfulde landsbyer og udgør en del af Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land. Omend naturen er nærværende, er beliggenheden også bekvem, idet Ejby stiller både skole, fritidsaktiviteter, pasningstilbud og indkøbsmuligheder til rådighed. Ydermere når man hurtigt motorvejen, og køreturen til København tager i omegnen af tre kvarter.Mulighedernes matrikelFlere kunstnere har gjort ophold på Fjordvang gennem tiden, idet de var inspireret af de naturskønne omgivelser, og i 1918 lagde selveste Kong Christian X endda vejen forbi. Der knytter sig derfor en unik historie til ejendommen og området som helhed.I dag henvender stedet sig til naturelskere, som ønsker plads til at udfolde sig. Med et boligareal på 379 kvadratmeter kan flere generationer eksempelvis bo sammen, men det er også muligt at udleje dele af beboelsen eller at udnytte en fløj til hobbyer og liberalt erhverv. Mulighederne er mange, og man kan med fordel erhverve nabogrunden, som består af en æblelund og en stor, brugbar udbygning.Boligen er funktionelt indrettet, og der er taget udgangspunkt i omgivelserne. Særligt i stuen med den store karnap og fra balkonen ovenover kan man nyde udsigten til fulde. Der er fire stuer en suite og et gæstetoilet i den vestlige fløj, hvor hovedentréen også er, og videre kommer køkkenet med viktualierum, et bryggers og to værelser. Stueetagens østfløj er afsat til et baderum med sauna foruden en garage og et værksted. På overetagen venter yderligere syv værelser, to badeværelser og et gæstetoilet. Det ene værelse er en reel soveværelsessuite med adgang til balkonen samt eget badeværelse, og naboværelset er oplagt som walk-in-closet.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ejby Strandvej 9A , 4070 Kirke Hyllinge12.995.000 kr.30.940 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.142 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 379 ㎡Grund: 10701 ㎡Antal værelser: 12Opført i: 1887