Beskrivelse
Superskøn familievilla med god planløsning og skøn privat have
Det er et rigtig godt og rummeligt familiehjem, der venter jer her på Granitvej 6 i rolige Fensmark. Byen byder på alt til hverdagen, og boligen har en veldisponeret planløsning på 153 kvm, der opfylder alle børnefamiliens krav. I stueplan har I nemlig tre værelser, to badeværelser, et køkken-alrum og en stue, mens kælderen på 77 kvm indeholder gildesal, ët stort disponibelt rum og et stort bryggers. Grunden er på 797 kvm, og som bonus får I også en muret garage med to disponible rum i forlængelse samt en carport.Fensmark har det hele, og inden for gåafstand finder I både bussen, indkøbsmuligheder og dagtilbud, mens skolen kan nås på en ganske kort cykeltur. Egetykkes smukke arealer er knap 800 meter fra adressen, og skal I på udflugt til Næstved, kan I køre dertil i bil på under et kvarter. Huset er opført i 1979 og præsenterer sig flot med rødbrune mursten og hvide vinduesrammer. Planløsningen passer perfekt til børnefamiliens liv med separate værelsesafdelinger, og i den ene ende finder I børneafsnittet med to værelser. I den modsatte ende har I forældresoveværelset med eget badeværelse en suite, og ved entréen finder I husets andet badeværelse. Køkken-alrummet indbyder til både madlavning og samvær, og her får I god plads til at holde store fødselsdage og hyggelige sammenkomster. I stuen strømmer solen gavmildt ind fra syd, og brændeovnen sørger for en dejlig stemning i de mørke aftentimer. Endelig får teenageren to dejlige rum i kælderen samt egen udgang via bryggerset. Kælderen kan også nemt blive til en gildesal.Både fra alrummet og stuen er der udgang til den sydvendte fliseterrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. Græsplænen har en skøn størrelse til børnenes leg, og med den høje, tætte hæk kan I færdes ganske ugeneret….