Rønnebærvej 15, 4540 Fårevejle

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nydelig villa med god planløsning i Fårevejle Stationsby

På Rønnebærvej 15 i Fårevejle Stationsby finder I denne velindrettede etplansvilla fra 1973, som fremstår lys og indbydende. Hjemmet er på 115 kvm, der fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et køkken og en stue med udgang til en stor, sydvestvendt terrasse. Grunden er på 726 kvm, og I får også glæde af en carport med et skur i forlængelse. Beliggenheden er ganske børnevenlig, og da I bliver en del af et lukket kvarter, oplever I også en helt særlig ro i området. Både indkøbsmuligheder, dagtilbud og Fårevejle Station kan nås til fods, og på en kort cykeltur kommer I til skolen. Byen har også lægehus og idrætsfaciliteter, og I har under ti minutters kørsel til Asnæs.Udefra præsenterer villaen sig fint med de gule mursten og hvide vinduesrammer, og den perlestensbelagte indkørsel samt carporten sikrer jer god plads til bilerne. I træder indenfor via entréen, hvor I kommer direkte til køkkenet, som er af nyere dato og fremstår lyst og indbydende med hvide fronter og veludvalgte hvidevarer. Dernæst kommer I til en fordelingsgang, hvorfra I når de tre værelser og det nyere badeværelse, som er udført med store, elegante fliser og en glasafskærmet bruseniche med rainshower. Her er ligelede praktisk plads til vaskesøjlen. Stuen har en god, indretningsvenlig størrelse, og det gavmilde lysindfald fra sydvest skaber en meget behagelig atmosfære. Fra stuen er der udgang til den sydvestvendte fliseterrasse, hvor I kan nyde solen hele dagen. Udover terrassen består haven også af en nem græsplæne med plads til leg, et gyngestativ og et praktisk udhus. Lyder det som et hjem for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rønnebærvej 15 , 4540 Fårevejle1.495.000 kr.12.417 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.887 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 115 ㎡Grund: 726 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1973