Beskrivelse
I fredelige omgivelser med nem adgang til natur
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
I fredelige omgivelser med nem adgang til flot natur, store skovområder mv. ligger denne rummelige villa på dejlig grund.
Villaen er løbende forbedret, så der i dag fremstår en bolig som er lige til at flytte ind i og stadig sætte sit præg på. Taget er skiftet, der er delvis nye vinduer, dejlig udestue, godt badeværelse med brus, spisekøkken med plads til et par stykker, gode værelser – kan evt. opdeles i flere. Særdeles stor opholdsstue som er nem at møblere. Den fine entré bruges sjældent – men er der. Fra baggangen er der adgang til bryggers/fyrrum hvor oliefyret er installeret. I stuen er der tillige en Toshiba varmepumpe, som sikrer en god varme og godt indeklima. Næsten fejlfri el-eftersynsrapport.
Udenfor er der flere gode terrasser/lækroge og en stor dobbelt garage med plads til haveredskaber m.m. Dertil lidt ældre separat beliggende havehus.
En bolig som både henvender sig til førstegangskøbere og til senior folket som vil bo centralt og samtidig være tæt på storslået natur.
Agerledet er en lille sidevej til Overdrevsvejen, som ligger lidt uden for Lellinge. Herfra er der god infrastruktur med nem adgang til hele Sjælland og der er også en god Brugs i Lellinge. Der er ca. 4-5 km. til Køge torv….