Beskrivelse
Flot vedligeholdt udsigtsvilla med masser af mulighed for udeliv
Vi byder nu velkommen til en gennemført villa, der er tilpasset alle den moderne families behov med gode faciliteter og indflytningsklare rum. Dertil kommer I til at bo på en ugeneret hjørnegrund, hvor I hver dag kan vågne op til en naturskøn udsigt og en indbydende have.~Allerede fra entréen fornemmes det, at huset er lyst og indretningsvenligt, hvilket er en fornemmelse, der går som en rød tråd igennem boligen. Bl.a. er der nye Pergo-gulve fra 2022 i hele stueetagen, otte nye trelagsvinduer ovenpå samt et tidløst Vordingborgkøkken fra 2021. Huset er altså i den grad velholdt, og alle forbedringer er foretaget med henblik på minimalt vedligehold og høj kvalitet. Planløsningen er ligeledes optimal for familien. Ovenpå venter nemlig tre reelle værelser, det nyeste børneværelse er fra 2022, og heroppe er der også både WC og et rummeligt og alsidigt multirum, hvorfra I kan tilgå en altan med udsigt over marker og med kig til fjorden. I stueplan får I endnu et stort værelse såvel som et rigtig fint badeværelse, et praktisk bryggers og naturligvis køkkenet og stuen, der er i åben forbindelse med hinanden.~Hjemmet er tilknyttet en stor carport samt et godt værksted, og der er mulighed for at tørre tøj udenfor, da huset har overdække næsten hele vejen rundt. I får derudover rig mulighed for at sidde udenfor på den overdækkede terrasse, der nemt kan afskærmes med klare presenninger, så I får følelsen af en udestue, og da haven er helt uforstyrret fra både naboer og vejstøj, kan I roligt sidde herude, mens børnene leger i haven.~I vil hurtigt føle jer hjemme her, og med en integreret institution og en af Horsens bedste skoler i nærområdet, er adressen som skræddersyet til en børnefamilie. I kommer til at bo for enden af en stikvej, hvor I har en helt uforstyrret udsigt og et roligt udgangspunkt for hverdagen, som kommer til at fungere helt optimalt med kort afstand til indkøb samt kun 2,5 kilometer til Horsens midtby.~Velkommen!…