Beskrivelse
2v med stor altan og fælles tagterrasse
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
Drømmer du om stort køkken-alrum med direkte udgang til dejlig altan med vandudsigt – så kan dette være den rette lejlighed for dig. Desuden højt til loftet og flot lysindfald grundet de store vinduespartier.
Lejligheden fremstår indflytningsklar med gulvvarme og lyse parketgulve i ask. Indeholder dejligt lyst køkken-alrum med direkte udgang til stor altan, hvorfra sommeren kan nydes i fulde drag. Køkkenet er neutralt holdt i hvidt og med opvaskemaskine. Kæmpe værelse med skabsvæg og ligeledes udgang til altanen. Lækkert, moderne badeværelse med stor håndvask, lyse fliser, separat bruseniche og spots. Alle m2 er godt udnyttet i denne lejlighed. Fra denne opgang kan man køre med elevatoren direkte til ejendommens store tagterrasse.
Nordlyset er en flot ejendom der er lavet i samarbejde mellem arkitektfirmaet C.F Møller og kunstneren Ruth Campau. Ejendommen er fra 2006 og fremstår med sine lyse farver som en af de flotteste i sit område. I ejendommen findes der altaner, elevator, dørtelefon, fjernvarme og gæstelejlighed som kan lejes af beboerne. Flot fælles tagterrasse, dejligt møbleret og med god udsigt. Yderligere information om ejendommen findes på www.efnordlyset.dk. Der er ligeledes mulighed for at leje p-plads i p-kælder.
Ovenikøbet får du en beliggenhed, der byder på kvaliteter, man får svært ved at finde andre steder i Danmark. Du bor på det eksklusive Østerbro – og er samtidig kun hundrede meter fra vandet. Du omgives af et helt unikt nærmiljø med smukke historiske bygninger, der spiller sammen med moderne prisbelønnet arkitektur. Og i nabolaget har du bademulighederne i Nordhavn, Langelinie, Kastellet, Østerport og alle Østerbros livlige gader. Går man langs Øresund er man hurtigt fremme ved Kgs. Nytorv.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring.
Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…