Beskrivelse
Arkitekttegnet villa med hele 218 disponible kvadratmeter
Denne beliggenhed er helt i top! Man bor lige hvor Åbyhøj bliver til Århus V, hvilket gør, at man er en del af Åbyhøjs attraktiviteter med god skole (Gammelgårdsskolen), gode daginstitutioner, indkøbsmuligheder, tæt ved Århus C, gode busforbindelser, let til motorvejsnettet og i rolige omgivelser.Spændende arkitekttegnet villa i forskudte planIndretningen i denne villa er ikke som de fleste, da man har flere forskudte plan i villaen, hvilket er med til at give en spændende og anderledes indretning. Der bydes velkommen i en entré, hvorfra der er adgang til køkkenet. I samme plan som køkkenet ligger stuen, der er gennemgående i ejendommen fra øst mod vest, så der er altid masser af lys. Stuen er nem at indrette og det er oplagt med en spise-/ og sofaafdeling i hver sin ende af stuen. Et par trin nede ligger 2 værelser, som også er en del af boligarealet. Værelserne ligger i dag i forlængelse af hinanden, men det vil være let at flytte en dør og skabe 2 selvstændige værelser. På et mellemniveau ligger badeværelset med gulvvarme og med nyt mikrocement fra 2021 og fremstår i den helt rigtige moderne stil. På 1. salen er der 3 værelser i varierende størrelser. Fra soveværelset er der en flot udsigt udover Åbyhøj og Sydbyen. Flere steder i huset, er der lagt bøgeparketgulve fra 2017 ( stue, entré samt mellemetage).Vinduerne er skiftet i hele huset til 3-lags træ/alu. i 2022 pånær de 2 tagvinduer. De er fra 2015.God, tør og høj kælderTil ejendommen er der en kælder med fornuftig loftshøjde. I kælderen findes; et toilet og gangareal med mikrocement fra 2021,viktualier-rum, vaskerum samt et disponibelt rum, der kunne være et oplagt værelse til den store teenager (kælderen er naturligvis ikke godkendt til bolig) samt god mekanisk udluftning.Vestvendt have og stor træterrasse fra 2021I 2015 er det gamle tegltag på ejendommen skiftet, hvor der blev lagt et flot rødt tegltag med respekt for husets oprindelse. Ejendommen ligger på “den rigtige” side af vejen, med haven mod vest, så der er masser af sol i haven, hvilket er et rigtig stort aktiv. Sælger har i 2021 fået en stor hævet træterrasse, så der er direkte adgang fra stueplan. Til ejendommen er der en god garage med el-port….