Beskrivelse
Arkitekttegnet 70er-villa med markudsigt for enden af blind vejKrydr livet med markudsigt og gedigne, arkitekttegnede linjer. Det er nemlig lige præcis dét, der nu er udbudt til salg i fredelige Osted, hvor særligt børnefamilien vil se et hjem fuld af potentiale.Adressen hedder Lysholmparken 60, hvilket tager jer helt ned for enden af en lukket villavej i et meget eftertragtet kvarter. Beliggenheden giver jer fri udsigt til markerne, og da I vender mod vest, får I også solnedgangene med. Herudover kan vi fremhæve, at I kan gå til skolen på godt fem minutter, ligesom byen rummer gode institutioner, handlemuligheder, lægehus, takeaway, slagter og mere til. Lejre ligger godt fire kilometer herfra, mens I kan nå Roskilde efter omtrent et kvarters kørsel.Og så har vi selve huset, der præsenterer sig klassisk gedigent herude for enden af vejen. Fortil har I en indkørsel med plads til flere biler samt en garage, som også kan rumme haveredskaber og deslige. Baghaven vender som sagt mod vest, og den består både af en græsplæne, en terrasse, bede og en muret udestue, som forlænger sommeren. Det hele er ganske ugeneret, hvilket alt sammen kalder på middage og selskab i det fri med ugeneret udsigt til den smukkeste aftensol over markerne.Vender vi opmærksomheden mod den arkitekttegnede 70er-villa, er der tydelig sjæl over boligen med masser af originale detaljer. I ser dem bl.a. i de store vinduespartier, i fletparketgulvet, i den indbyggede garderobe og i skabsvæggene. Det er oplagt at beholde noget og modernisere andet for at kunne skræddersy netop dét hjem, som I drømmer om. Boligen består af en håndfuld værelser, hvilket måske også giver plads til kontor, hobby eller andet, og så er der toilet på begge etager, mens bryggerset på praktisk vis har egen udgang. Og så står det jer ligeledes lige for at åbne op mellem køkkenet og den store stue, der vil samle jer til daglig, så alrumsfornemmelserne virkelig får lov at råde.Vi byder på en fremvisning, hvis I skal prøve udsigten af og se det hele an….