Beskrivelse
Meget velholdt sommerhus med unik beliggenhed ved Tørresø Strand
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/8 – klik på billede –
– Meget velholdt sommerhus
– Ferieklart fra dag ét!
– Unik beliggenhed med marker mod syd og vest
– 350 meter til selve Tørresø Strand
Man kunne sagtens få indtryk af, at der ikke fandtes andet end dejlige sommerhuse på den nordfynske kyst. Og dette flotte fritidshus ved Tørresø Strand gør ikke meget for at ændre på dén opfattelse. Huset bygger på lige dele charme og attraktive opdateringer, mens beliggenheden desuden er helt unik. Kun få minutters gang skiller jer fra stranden, og selve grunden omkranses af åbne marker mod syd og mod vest.
Dermed ligger huset også som det sidste og absolut mest private på vænget. Udsigten er holdt åben ned over markerne, hvor skovbryn og grønne bælter ligger bagerst i horisonten. I kan derfor med rette forvente noget særligt af stemningen i baghaven, hvor udsynet lokker jer til, og terrassen holder jer fast. I har en klassisk pizzaovn efter italiensk forbillede, og omvendt findes det næppe mere pæredansk end det store, gamle egetræ bagerst på matriklen. Højbedene og den øvrige beplantning pryder, mens baghaven desuden er godt lukket af, så hverken børnene, de firbenede familiemedlemmer eller for den sags skyld egnens rådyr får gode idéer.
Huset fremstår velholdt med pæn yderbeklædning, og indenfor venter en fin indretning. Selve fritidshuset byder på 55 m2, men dertil kommer en udestue på yderligere 13 m2. Udestuen fremstår i samme stand som resten af huset, og dét siger ikke så lidt. Flotte opdateringer har nemlig fundet vej til alle kroge, så glæd jer til lyse materialer og indbydende inventar.
Eksempelvis er det nye køkken opgraderet med matsorte elementer under sine lyse, lækre træbordplader. Tilsvarende byder badeværelset på topmonteret håndvask og bruseniche, mens vaskefaciliteterne er gemt af vejen i et praktisk depotrum med adgang fra nordsiden af huset. I åben forbindelse med køkkenet finder I opholdsstuen, hvor den store brændeovn aflaster varmepumpen, og endelig får I to gode, pæne soveværelser. Som tilskud til sommerhuset tæller ejendommen endvidere et praktisk udhus på 14 m2.
Tørresø Strand er kendt som ét af kystens bedste og roligste sommerhusområder. Med en halv times kørsel til Odense er tilgængeligheden i top, og i de små strandbyer langs kysten står ferieoplevelserne i kø.
Nysgerrig? Så start med at kontakte os for en fremvisning….