Beskrivelse
NYBYGGERHUS FRA 2019 MED LÆKRE TILVALG NÆR NATUREN I POPULÆRE HØRUP
EJENDOMMEN: Pæne, lyse sten komplementeres af sorte tagsten. Hvis I holder øjnene oppe mod himlen, vil I også bemærke solceller på taget. Her får I et hjem med lave forbrugsudgifter, hvor der er lagt vægt på knap så synlige, men lækre tilvalg: I får nemlig Velfac-vinduer, genvendingsanlæg samt gulvvarme hele i hele boligenheden – og endda i dobbeltgaragen. På den næsten 1.100 kvadratmeter store grund står også et isoleret udhus med strøm og ellers flyder arealerne vedligeholdelsesvenligt ud i en stor græsplæne med enkelte træer og en sydvestvendt, delvist overdækket stenterrasse med læhegn, der i praksis fungerer som en forlængelse af husets allerede rummelige opholdsarealer. INDRETNINGEN: Når al krudt er brugt på familiekærlighed, arbejde og oprydning, vil det glæde forældrene, at der er separat børne- og forældreafdeling. Børneafdelingen består af tre gode værelser og et badeværelse. I selv, som forældre får et flot og lysfyldt værelse med god plads til garderoben og hertil jeres helt eget badeværelse. Det bedste ved Katkærvej 8 er imidlertid de åbne opholdsarealer og leverum, hvor køkken-alrum vinkler videre over i stue. Loft til kip og indbyggede akustiklofter tilbyder jer en dejlig rumfølelse. I det lækre og indbydende køkken får I sågar en Quooker. Så her skal I ikke være sky fra at invitere familie såvel som nye naboer, gode venner forbi. Et godt bryggers sætter en god sløjfe på det praktiske, moderne, gæstfrie, åbne og gennemførte hjem, der bare klapper, fra første dag, hvor I flytter ind. Her kan I være helt sikre på, at få et dejligt og helt indflytningsklart hjem.OMRÅDET: I udkanten af Hørup ligger denne flotte og nybyggede villa fra 2019. Her venter jer en rolig beliggenhed med skovbryn i kulissen. Huset såvel som beliggenheden taler lige ind i børnefamiliens udgangspunkt med cykelsti til institutioner og skole. Ender I med at droppe forbi til en fremvisning i det etablerede nybyggerkvarter, kan I med fordel prøve stierne af, ligesom I kan tage turen forbi den rige natur, som jeres nærområde byder på med både vand og skov. Hertil kan I nyde Hørups havnestemning og glæde jer over at kunne deltage i et aktivt fritidsliv samt at hilse på naboer og nye venner i den lokale SuperBrugsen. Som et ekstra plus kan I nå Sønderborgs hyggelige bymidte på bare ti minutter….