Beskrivelse
I det rolige Kollund ligger denne villa med garage og god vestvendt have. Boligen er på 78 kvm + en god kælder på 78 kvm. Hertil kommer rummelig garage med mange anvendelsesmuligheder. Villaen er meget lys og indbydende og fremstår med pænt køkken og badeværelse begge fra år 2012. Vinduerne er udskiftet til træ/alu – ligeledes i år 2012. I kælderen er 2 store gode rum renoveret så det fremstår med gulvvarme, isoleringsvæg og troldtektlofter. Desuden er pillefyret udskiftet. Tagbelægning er udført med tagpap. Indretning: entre, pænt lyst badeværelse med bruseniche, køkken med flot hvidt grebsfrit inventar, rummelig stue, værelse, soveværelse. Kælderen indeholder 2 store gode disponible rum med gulvvarme, samt 2 mindre disponible rum og et lille toilet. Den dejlige have er vestvendt og indbyder til sommerlig hygge.Området i og omkring Kollund er meget roligt og der er et rigtig godt naboskab med fællesspisning og andre fælles aktiviteter. Ift. skole, indkøb og sportsaktiviteter, så ligger Lind kun 3 km. fra huset og her forefindes Lind Skole og de tre haller lige inden for byskiltet ligesom indkøb i form af dagligvarebutik, bager m.v. ligger i hovedgaden. Der går skolebus mellem Kollund og Lind….