Beskrivelse
Her udbydes en virkelig spændende ejendom for en pladskrævende familie – beliggende på 3314 kvm grund centralt i stationsbyen Hørve, med gå afstand til station og indkøb mm. Ejendommen rummer 168 kvm bolig, og 19 kvm erhverv, samlet areal udgør 187 kvm under tag. Boligen som er bygget i 1 1/2 plan og med tegltag, indeholder entre, mellemgang med trappe til 1. salen, rummeligt badeværelse med både brus og kar, værelse med udgang til terrasse, køkken/alrum med alle hvidevarer og åbent til hyggelig stue – herfra udgang til terrasse, værelse med skabe. Stueplan er med klinker og gulvvarme. 1. salen er indrettet med lys hyggelig stue med brændeovn, soveværelse med adgang til walk-in afdeling, værelse. 1. salen er med trægulve og listelofter og opvarmes med radiatorer i alle rum. Skønt lukket terrasseanlæg mod syd Stor velbygget garagebygning med dobbelt port, og delvist isoleret. Ejendommen opvarmes med gas, men er tilmeldt Hørve fjernvarme fra 2023/2024. Flere gode anvendelige udhusbygninger i træ samt to drivhuse. Ejendommen ligger på en virkelig stor grund med randbeplantning, frugthave og hyggested med bålplads mm. Der er fantastisk skøn anlæg med plads til aktiviteter, husdyr mm. Skal opleves !!!…